Double Bonus Poker – fuld udbetaling med TBP over 100 %
Double Bonus Poker er en variation af Jacks or Better-video poker med ekstra gevinster for udvalgte hænder med fire ens. Fire esser giver f.eks. en gevinst på 800 mønter (hvis du spiller for 5 mønter).
Versionen med fuld udbetaling har en teoretisk tilbagebetaling på 100,17 %, men den kan desværre ikke spilles online – og den er faktisk heller ikke nem at finde på landbaserede casinoer længere. Double Bonus Poker er dog stadig et fremragende video poker-spil. Variansen er på hele 28,3, så Double Bonus Poker kræver omkring 20 % flere penge på kontoen end Jacks or Better. Der går længere tid imellem gevinsterne, men til gengæld er der større sandsynlighed for, at du får en stor gevinst, når du endelig rammer.
Gevinsttabellen for Double Bonus Poker med fuld udbetaling kaldes også for 10-7 (10 mønter i gevinst for et fuldt hus og 7 mønter i gevinst for en flush) eller 50-10-7-5 (50 mønter i gevinst for fire ens, 5-K, og 5 mønter i gevinst for en straight). I Double Bonus-versioner med lavere udbetaling er mindst et af tallene justeret nedad, så du får lavere gevinster.
De mest almindelige udgaver af Double Bonus Poker på nettet er henholdsvis 45-10-7-5 (99,37 % TBP – typisk på RTG-casinoer) og 50-10-7-5 (99,11 % TBP). Den bedste teoretiske tilbagebetaling online er imidlertid 99,92%, og den finder du i All Aces-versionen af Double Bonus Poker på Microgaming-casinoer. Vi anbefaler normalt 32 Red Casino som et af de bedste, hvis ikke det bedste Microgaming-casino, bl.a. fordi de giver nye spillere £10 gratis alene for at oprette sig, men desværre accepterer de ikke spillere fra Danmark.
Den høje tilbagebetaling i All Aces kommer dog ikke alene. All Aces-versionen af Double Bonus har nemlig en enorm varians på hele 65,2. Det betyder, at en times spil på All Aces alt andet lige kræver 80 % flere penge på din casinokonto end en times spil på Jacks or Better.
Strategi i Double Bonus Poker
Strategien i Double Bonus-video poker tager udgangspunkt i standardstrategien justeret efter de højere gevinster for udvalgte hænder med fire ens. Ser man bort fra den større gevinst for fire ens og den lavere gevinst for to par, er spillet nemlig stort set magen til Jacks or Better. Du kan sagtens bruge den almindelige Jacks or Better-strategi i Double Bonus, men den reducerer din teoretiske tilbagebetaling til omkring 99,65 %.
Ligegyldigt hvilken strategi du spiller efter, kommer du dog ikke uden om Double Bonus Pokers høje varians, så du er nødt til at forberede dig på at tabe flere sessioner, end du vinder. Heldigvis kompenseres dine tab så rigeligt, når du har heldet på din side og vinder de store gevinster (især når du rammer de udvalgte fire ens).
Grundlæggende strategi i Double Bonus
Brug den grundlæggende strategi nedenfor, hvis du vil opnå den højst mulige teoretiske tilbagebetaling i Double Bonus-video poker. Har du brug for den specifikke strategitabel til All Aces Poker eller en anden bestemt version, finder du den i det fremragende strategiværktøj VP Strategy Master.
Rangering | Kombination |
---|---|
1 | 4 ens, royal flush, straight flush |
2 | 4 til en royal flush |
3 | 3 esser |
4 | Straight flush, fuldt hus |
5 | 3 ens |
6 | 4 til en straight flush |
7 | To par |
8 | Højt par |
9 | 4 til en flush |
10 | 3 til en royal flush |
11 | 4 til en straight – åbent træk |
12 | Lavt par |
13 | J Q K A i forskellige kulører |
14 | 3 kort til en straight flush (flere høje kort end huller) |
15 | 4 til en straight – indvendigt træk (3 høje kort) |
16 | J Q i samme kulør |
17 | 3 til en flush (2 høje kort) |
18 | 2 høje kort i samme kulør |
19 | 4 til en straight – indvendigt træk (2 høje kort) |
20 | 3 til en straight flush (1 hul eller 2 huller med højt kort eller 2 3 4) |
21 | 4 til en straight – indvendigt træk (1 højt kort) |
22 | J Q K i forskellige kulører |
23 | 10 J i samme kulør |
24 | J Q i forskellige kulører |
25 | 3 til en flush (1 højt kort) |
26 | 10 Q i samme kulør |
27 | 3 til en straight flush (2 huller, ingen høje kort) |
28 | J K, Q K i forskellige kulører |
29 | Es |
30 | 10 K i samme kulør |
31 | J, Q, K |
32 | 4 til en straight – indvendigt træk (ingen høje kort) |
33 | 3 til en flush (ingen høje kort) |
Gratis Double Bonus Poker
Når du skal lære at spille Double Bonus Poker, bør du i første omgang kaste dig over de gratis onlineversioner, der ikke kræver download. All Aces har den højeste tilbagebetaling af alle Double Bonus Poker-varianter på nettet. Du finder All Aces Poker på online casinoer med spil fra Microgaming.
Mange Microgaming-casinoer tilbyder bonusser uden indbetaling, så du kan spille video poker uden risiko for at tabe dine egne penge. Som regel bidrager video poker dog væsentligt mindre til opfyldelsen af omsætningskravet end de klassiske spillemaskiner.
Microgaming-casinoerne udmærker sig også ved, at softwaren automatisk holder kort ud fra den perfekte strategi, så du ikke skal være bekymret for at lave fejl. Vi har tjekket funktionen over 100 hænder, og alle kort blev holdt korrekt ud fra såvel den grundlæggende strategi som den perfekte strategi. Desværre er der en del Microgaming-casinoer, der kun tilbyder gratis spil, hvis du opretter en konto. Det kan gøre det en del vanskeligere at finde et godt spil Double Bonus Poker, hvis du bare er ude efter lidt let underholdning.