Historien bag video poker

Video poker er det næstmest populære casinospil efter den klassiske spillemaskine, og selvom de to spil ligner hinanden på mange områder, udmærker video poker sig ved at indeholde et element af viden. Samtidig tiltrækker video poker mange nye fans, fordi det har en særdeles høj tilbagebetalingsprocent (i hvert fald teoretisk).

Men hvordan startede det egentlig? Hvem fik den fantastiske idé at kombinere videnselementet fra 5 card draw poker med en spillemaskine?

Video poker-maskinens fødsel

Video pokerens historie er tæt forbundet med spillemaskinens historie. Vi kan derfor kun anbefale, at du også læser vores artikel om spillemaskiner, så du får et endnu bedre indblik i, hvordan det hele startede, og hvordan video poker og spillemaskiner hænger sammen.

Forløberne for de første draw poker-maskiner var poker-spillemaskiner, der udelukkende var baseret på held og hverken gav mulighed for at holde eller bytte nogen af de tildelte kort. De havde roterende hjul præcis som en klassisk enarmet tyveknægt, men i stedet for tre hjul med billeder af kirsebær, appelsiner og hestesko, havde de 5 hjul med spillekort. Når hjulene stoppede, blev de fem kort, der tilfældigvis vendte opad, samlet til en pokerhånd.

Egentlige pokermaskiner blev der først tale om, da byttefunktionen blev introduceret. Pludselig var det ikke længere alene et spørgsmål om held. Spillerne kunne nu reelt påvirke resultatet i et vist omfang.

Den første pokermaskine hed "Skill Draw". Den blev opfundet af Charles Fey i 1901, og den havde byttefunktion. Når de 5 hjul på maskinen stoppede første gang, dannede de en pokerhånd. Spilleren kunne så holde et eller flere kort og starte de resterende hjul igen i håb om at forbedre pokerhånden.

Draw Video Poker

Den første pokermaskine

De første pokermaskiner indeholdt kun 50 kort, og det var som oftest hjerter knægt og spar 10, der var udeladt. På den måde kunne spilleren kun ramme royal flush i to farver. Sandsynligheden for at få royal flush var altså halveret.

De første video poker-maskiner

Den første video poker-maskine hed Poker-Matic og blev introduceret i 1970 af Dale Electronics Corporation, da det blev muligt at kombinere en tv-skærm med en central processorenhed. Skærmen mindede om en klassisk fjernsynsskærm. Selvom der blev stillet maskiner op på casinoer over hele Las Vegas, opnåede de ikke den helt store popularitet.

Tilbage i 70'erne stolede man bare ikke på elektroniske spillemaskiner, hvor man ikke kunne se hjulene rotere med egne øjne.

På daværende tidspunkt fungerede William "Si" Redd (1911-2003) og hans firma Bally Distributing Company som spildistributør for Bally Gaming, og i midten af 70'erne præsenterede han ledelsen i Bally Gaming for en helt ny opfindelse; et spil ved navn video poker. Bally Gaming var imidlertid ikke klar til at satse på andet end spillemaskiner, og de lod ham beholde patentet.

Si Redd

William "Si" Redd

International spilteknologi og den gyldne tidsalder

Si Redd indgik i stedet en aftale med Fortune Coin Company fra Reno og oprettede selskabet Sircoma (Si Redds Coin Machines). Sircoma satte gang i en masseproduktion af video poker-maskiner, og i 1979 blev den nye video poker-maskine Draw Poker så distribueret ud til casinoer over hele USA. I 1980 gik selskabet på børsen og ændrede navn til det nu velkendte International Game Technology (IGT).

– og de så sig aldrig tilbage. Video poker-maskinernes popularitet bare steg og steg i løbet af 80'erne. Det skyldtes især:

Draw 80 Poker

  • Masser af indsatsmuligheder – Spillerne kunne spille for lave beløb og satse bare en enkelt mønt.
  • Udbredelse – Der var video poker alle steder. Ikke bare på casinoer, men også på barer, i lufthavne, på rutebilstationer, i caféer og endda på stripbarer.
  • Højere tilbagebetaling og lavere varians – Den første udgave af spillet hed Draw Poker, og den mindste gevinstgivende hånd var 2 par. Det blev senere reduceret til et par knægte, og så var Jacks or Better født.
  • Skærm og byttefunktion – Spillet tilbød en form for interaktion som de klassiske bordspil, men uden den afskrækkende risiko for at blive til grin ved at gøre noget forkert.

Senere, da der både kom touchscreen og andre video poker-spil som Deuces Wild og Double Bonus, steg video pokerens popularitet endnu mere markant. I dag finder du video poker over alt i Las Vegas, og det er stadig et af de mest populære spil på landbaserede casinoer overhovedet.

Vidste du?

Si Redd stod også bag lanceringen af Las Vegas' mest populære progressive jackpot-spil, Megabucks. Efter introduktionen i 1986 var det stærkt medvirkende til at gøre ham til en af de mest indflydelsesrige personer i moderne gambling.

Online video poker

Det første online video poker-spil blev udviklet af den populære spilleverandør Microgaming i 1994. Siden er der kontinuerligt kommet nye spil og funktioner til, så online video poker i dag tilbydes i utallige variationer med en bred vifte af indsatsmuligheder. Der findes endda video poker-spil med store progressive jackpots.

Video poker i dag

I dag kan du spille video poker på banegårde, på værtshuse og i lufthavne. Du kan spille dem hjemme i sofaen, og du kan spille dem på din mobiltelefon eller tablet på vej fra det ene sted til det andet. Video poker er blevet et af de mest populære og oftest spillede casinospil.

Du kan vælge mellem i hundredvis af variationer, inklusive Multi-Hand video poker og andre kreative titler. Derfor kommer det nok også bag på mange, at Si Redds originale Jacks or Better video poker stadig er den mest populære video poker-variation i dag.

Jacks or Better Video Poker

Microgamings 2024-version af Jacks or Better

Spil gratis video poker, og vind rigtige penge

En af de største fordele ved moderne video poker på internettet er muligheden for at prøve spillene gratis – og endda vinde rigtige penge på dem takket være bonusser uden indbetaling. Vælg et af vores anmeldte casinoer med bonusser uden indbetaling til video poker.

Optimer din chance for at vinde

Visse video poker-spil på internettet tilbyder teoretiske tilbagebetalingsprocenter (TBP) helt op til 99,95 %. Der er imidlertid en grund til, at det kaldes en teoretisk tilbagebetaling.

Hvis du vil opnå den teoretiske tilbagebetalingsprocent i et givet video poker-spil, er du nemlig nødt til at følge den perfekte strategi til punkt og prikke uden den mindste fejl.

Når du spiller på en spillemaskine med en TBP på 99,5 %, er det ganske enkelt den procentdel af de satsede penge, casinoet betaler tilbage til spillerne i gevinster. Tilbagebetalingsprocenten er fast (medmindre der er en progressiv jackpot), og du kan ikke påvirke den, fordi du ikke har nogen indflydelse på resultatet af dit spin på spillemaskinen. Det er 100 % et spørgsmål om held.

Når du spiller video poker, afhænger TBP af dine evner og din strategi. Den oplyste TBP er den absolut højeste, du kan opnå – og du kan kun nå helt derop, hvis du følger den perfekte strategi. Dvs. til enhver tid holder de kort, der giver dig den højeste forventede værdi. Læs mere om både den grundlæggende og den optimale strategi i artiklen Video poker-strategi.

Del artiklen
flash-message-news
Nyheder fra Casino Guru – Følg dagens nyheder fra spilleindustrien
Følg os på sociale medier – daglige indlæg, bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om nye bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere