Guide til blackjack
Hjem Blackjack Typer af blackjack

Typer af blackjack

På online casinoer kan blackjack som udgangspunkt spilles i to versioner – video blackjack og live blackjack. Den største forskel er, at kortene i video blackjack genereres tilfældigt af en computer. I live blackjack spiller du med rigtige kort mod en rigtig croupier, der blander dem manuelt, inden de deles ud.

Amerikansk og europæisk blackjack

Selve blackjack-spillet kommer i to forskellige udgaver – amerikansk og europæisk. I amerikansk blackjack giver croupieren sig selv to kort, ét med billedsiden opad og ét med billedsiden nedad. Hvis det opadvendte kort er et es, tjekker croupieren sit andet kort. Hvis det er en tier, viser croupieren sin blackjack til spilleren. Hvis croupieren ikke har blackjack, fortsætter spillet som sædvanligt. Det nedadvendte kort vises ikke til spilleren, før det er croupierens tur til at trække eller stå.

I europæisk blackjack giver croupieren kun sig selv ét kort – med billedsiden opad. Croupierens andet kort trækkes først, når spilleren er færdig med sin hånd.

Blackjack-varianter

Der er mange varianter af blackjack. Reglerne varierer som oftest for croupieren, men af og til også for spilleren. Uanset hvilke regler du spiller efter, kan du dog være sikker på, at de favoriserer casinoet.

De mest almindelige variationer af blackjack er:

  • Blackjack Switch – Spilleren spiller med to kombinationer af to kort samtidig. Spilleren må bytte sit andet kort rundt mellem de to hænder. Hvis croupieren rammer 22, får spilleren sin indsats tilbage. Spilleren vinder ikke, som han ellers ville gøre under standardreglerne. I stedet ender hånden uafgjort. Gevinsten for blackjack er også kun 1:1 og ikke de 3:2, der ellers udbetales i almindelig blackjack.
  • Vegas Strip – Spilles med fire sæt spillekort. Spilleren må kun splitte to esser én gang, men til gengæld må der dobles på alle startkombinationer. Spilleren taber et evt. forsikringsspil, hvis han eller hun splitter sine kort. Når spilleren har splittet sine kort, kan der kun dobles, hvis der er tale om to esser. Hvis spilleren får 21 efter at have splittet, tæller det ikke som blackjack. Hvis spilleren splitter to esser, får han eller hun kun ét ekstra kort på hver og har ikke mulighed for at trække flere.
  • Double Exposure Blackjack – Begge croupierens kort har billedsiden opad. Det giver som udgangspunkt spilleren en væsentlig fordel, så der er selvfølgelig en række andre regler, der fjerner den igen. Spilleren taber sit spil, når både spiller og croupier opnår samme værdi, og gevinsten for blackjack er kun 1:1. Desuden må spilleren kun splitte sine kort én gang.
  • Perfect pairs – Et sidespil i almindelig blackjack, der giver spilleren mulighed for at placere en ekstra indsats på det "perfekte par". Spilleren vinder, hvis han eller hun får tildelt et par som sine to første kort (f.eks. to syvere, to tiere etc.). Gevinsten er større, hvis parret har samme farve, og endnu større, hvis de har samme kulør (f.eks. to ruder fire).

Andre blackjack-variationer

Der findes andre variationer af blackjack, hvor du mere eller mindre spiller to forskellige spil samtidig – blackjack og noget andet.

Det gælder f.eks. i Triple Sevens, hvor du vinder en samlet jackpot, hvis du får tre ruder syv, og i caribisk blackjack, hvor din gevinst afhænger af, hvilken pokerkombination du kan danne ud af din hånd. De fleste af de mere kuriøse blackjack-varianter er derfor at regne som sidespil. Dvs. spil, der ligger ud over de almindelige blackjack-regler, og som fungerer ved placering af en specifik sideindsats ud over din standardindsats.

Anbefalede online casinoer: