Spiludvikler | IGT |
Progressiv jackpot | |
Fleksible gevinstlinjer | |
Gamble-funktion |
Sidste opdatering | 07.07.2021 |
Læs spilanmeldelsen, og prøv demo-versionen af Pharaoh's Fortune gratis uden download og registrering, inden du spiller for rigtige penge.
En simpel spillemaskine med et fint tempo, lidt for komplicerede gevinstregler og et irriterende soundtrack. Det lille antal gevinstlinjer (kun femten) og potentialet for store bonusgevinster giver en medium til høj varians, men den lave TBP og en række andre skønhedspletter gør den svær at anbefale.
Læs hele anmeldelsenPharaoh’s Fortune stammer helt tilbage fra 2014 og er baseret på en fysisk spillemaskine af samme navn. Temaet er en diskoversion af det gamle Egypten, men den lidt alternative kombination virker desværre ikke helt så godt i praksis, som man kunne have håbet.
Grafikken fremstår præcist lige så plat, som du kunne forvente med et diskotema, og den sandbrune baggrund går hurtigt hen og bliver lidt ensformig. De fleste af symbolerne er imidlertid veldesignede, og animationerne flyder, som de skal.
Lyddesignet er til gengæld forfærdeligt. Lydeffekten ved gevinster er det samme riff fra en disko-reggaemelodi, der afspilles igen og igen, indtil bonusrunden, hvor du tvangsindlægges til en høre hele melodien fra ende til anden.
Den computergenererede stemme, der med tyk amerikansk accent brøler Bonus og Pharaoh, forekommer desuden totalt malplaceret og ualmindeligt irriterende. Det er endnu en spillemaskine, der er bedre uden lyd.
Gameplayet er ekstremt simpelt. Fem hjul spinner, og du vinder, hvis du rammer en gevinstgivende kombination på en af de 15 gevinstlinjer. Herudover er der scatter-symboler og bonusspins, som du kan se mere om nedenfor.
Selvom gameplayet er simpelt, er gevinstsystemet imidlertid unødvendigt kompliceret. I hovedspillet fungerer udbetalingerne godt nok nogenlunde traditionelt, men i bonusrunderne går det helt amok med alverdens forbehold om multiplikatorer, bonusspins og skiftende gevinstlinjer.
Det er på ingen måde intuitivt, og resultatet er, at du ikke har en jordisk chance for at vide, hvad du kigger efter på de respektive gevinstlinjer, medmindre du konstant sidder med gevinsttabellerne åbne.
Scatter-symbolerne er forsynet med en skarabæ og giver umiddelbart lave multiplikatorer (fra 2x for to skarabæer op til 50x for fem). Til gengæld påvirker de din samlede indsats. Har du eksempelvis satset 1 mønt på hver af de 15 gevinstlinjer, vinder du altså 30 mønter i alt for to scatter-symboler.
Scatter-symbolerne skal ikke nødvendigvis være på samme gevinstlinje for at give gevinst.
Du vinder gratis spins ved at ramme tre bonussymboler (der findes i to forskellige farver med lidt forskellige regler for at sikre maksimal forvirring) på samme gevinstlinje. Det er her, spillet for alvor starter, for det er i bonusrunderne, du kan sikre dig de store gevinster.
Din første opgave i bonusspillet er at vælge et par blokke, så du kan se, hvor store multiplikatorer og hvor mange gratis spins du får. Det giver en fin lille variation i spillet.
Det relativt lave antal gevinstlinjer for en spillemaskine med fem hjul betyder, at du ikke vinder så tit. Til gengæld giver bonussystemet mulighed for temmelig store gevinster (og så er der også lige maksimumgevinsten på 10.000x indsats i basisspillet). Til sammen giver det et spil med høj varians.
Du kan udnytte den høje varians med indsatser fra 1 mønt pr. linje (15 mønter i alt) op til 100 mønter pr. linje. Vi testede på et site, hvor det i praksis betød £0,15 pr. spin op til £15,00 pr. spin.
Det betyder, at du kan forvandle dine $/€/£15 til $/€/£10.000, hvis du rammer fem Pharaoh’s Fortune-symboler på samme gevinstlinje (selvom det selvfølgelig vil være noget, der sker ekstremt sjældent), eller endnu mere, hvis du rammer flere gevinstgivende kombinationer på andre gevinstlinjer samtidig.
TBP er i gennemsnit 95 % og altså lidt under branchens gennemsnit på 96 %.
Selvom designet egentlig virker professionelt, ødelægger lydproblemerne fuldstændig oplevelsen, og med et overkompliceret gevinstsystem oveni hatten er det bare svært at engagere sig i sine spins. Den lave TBP er også et minus.
De mest positive egenskaber ved Pharaoh's Fortune er det fremragende tempo, den fine variation og potentialet for store gevinster, men de kan bare ikke opveje den irriterende musik, den lave TBP og det noget forvirrende spilkoncept.
Diskuter alt om Pharaoh's Fortune med andre spillere, del din mening, og få svar på dine spøgsmål.