Begynderguide til baccarat

Hvis du er på udkig efter et kortspil, der er både fascinerende og spændende, er baccarat det perfekte valg. Det er et simpelt spil, der kan læres på minutter, men byder på timevis af underholdning.

Der er mange forskellige måder at spille på, men den grundlæggende præmis er altid den samme. Som spiller skal du forsøge at gætte, hvilken hånd der kommer tættest på ni, så du kan placere din indsats på enten spilleren, banken eller uafgjort. Baccarat kan både spilles på casinoer ude i virkeligheden og på online casinoer, og det er et af de mest populære casinospil hos highrollere.

Vil du vide mere om baccarat? Den klarer vi! Vores begynderguide til baccarat indeholder alt fra spillets historie til alle de måder, du kan spille det på. Læs videre nedenfor, hvor vi dykker dybere ned i det underholdende kortspil.

Indholdsfortegnelse:
  1. Historien bag baccarat
  2. Hvorfor er baccarat populært?
  3. Her kan du spille baccarat

Historien bag baccarat

Baccarat har eksisteret i århundreder, og spillet findes i dag i mange forskellige varianter. De har alle sammen det til fælles, at de går ud på at spille på udfaldet af hænder i kort. Spillet menes at være opfundet i den 15. århundredes Italien, hvorefter det hurtigt spredte sig ud over Europa. I Italien hedder det "Baccarà", hvilket betyder "nul" på italiensk.

I Frankrig gik spillet til at begynde med under navnet "Chemmy" eller "Chemin de Fer". Her skulle kong Karl den 8. have fattet interesse for spillet og gjort det til et spil for adelen og de mere velstående franskmænd.

Baccarat nåede også til England, hvor Ian Fleming introducerede det som et element i sine berømte romaner om James Bond.

Baccarat tog turen over Atlanterhavet i slutningen af 1800-tallet sammen med de mange udvandrere fra Europa. Spillet opnåede dog ikke den helt store udbredelse hos den almindelige amerikaner før i 1950’ene, hvor det begyndte at dukke op på casinoerne i forskellige varianter som Baccarat Banque, Punto Banco og Chemin De Fer.

Note: Baccarat er i dag et af de mest populære casinospil i verden. Det findes i utallige variationer, og du kan spille det både online og offline.

Hvorfor er baccarat så populært?

Der er mange årsager til, at baccarat er et af de meste populære spil på casinoer over hele verden.

Først og fremmest er det hurtigt og nemt at komme i gang. Selv hvis du aldrig har spillet casinospil før, kan du hurtigt lære reglerne og komme i gang med spillet. Det gør det til et fortræffeligt spil for begyndere, der måske ikke føler sig helt trygge ved de mere komplicerede spil. Vi anbefaler selvfølgelig stadig, at du sætter dig ind i reglerne gennem vores udførlige guide til baccarat, inden du går i gang, men du burde kunne spille din første hånd, inden du får set dig om.

En anden årsag til spillets store popularitet er de typisk høje indsatsgrænser. Du kan de fleste steder spille for endog særdeles høje beløb på den enkelte hånd, og det er noget, der passer highrollerne. Her taler vi fortrinsvis om baccarat på casinoer ude i virkeligheden. Indsatsgrænserne i online baccarat er mere passende for hyggespillere.

Sidst, men ikke mindst er husets fordel i baccarat forholdsvis lav i forhold til fleste andre casinospil. Casinoet vinder selvfølgelig altid i det lange løb, men som spiller er det altid en god idé at holde sig til spil, hvor huset har en så lille fordel som muligt. Det er ikke nogen overraskelse for erfarne spillere, og derfor fokuserer de ofte på spil som baccarat.

Her kan du spille baccarat

Du kan spille baccarat mange steder, men de primære er naturligvis landbaserede casinoer og online. Vi kigger nærmere på begge dele her i vores begynderguide til baccarat. I sidste ende er dog selvfølgelig op til dig selv, hvad der passer bedst til dine behov.

Landbaserede casinoer

Hvis du virkelig går op i baccarat, kommer du ikke udenom en tur på et casino ude i virkeligheden. Her kan du opleve spændingen ved at spille direkte sammen med andre, mens kort og jetoner flyver hen over bordet.

Det giver dig alle muligheder for at socialisere med andre spillere og måske få et par nye venskaber. Der er også noget særligt ved at se croupieren dele kort og gevinster ud i levende live.

Du kan desuden have glæde af ekspertisen og erfaringen hos casinoets medarbejdere. Hvis du er i tvivl om noget eller har et spørgsmål, er de som regel mere end villige til at hjælpe dig. De kan både give dig gode råd om, hvordan du spiller, og hjælpe dig med at få så meget som muligt ud af dit besøg på deres casino.

Online casinoer

Hvis du hellere vil sidde hjemme uden andre mennesker omkring dig, gælder det om at finde de bedste online casinoer til baccarat i stedet for. Online casinoerne giver dig mulighed for at undgå både menneskevrimlen og støjen omkring baccarat-bordene ude i virkeligheden.

Derudover giver online casinoerne dig adgang til at spille, både hvor du vil, og når du vil. Du slipper altså for at vente på, at der bliver en plads ledig ved bordet. De fleste online casinoer er også optimeret til mobil, så du kan spille baccarat, selvom du er væk hjemmefra.

Internetcasinoerne er selvfølgelig også kendt for at tilbyde en lang række casinobonusser og kampagner, så du kan få flere penge mellem hænderne og spille i længere tid.

Note: Hvis du vil spille online, har du mulighed for at spille en demoudgave af baccarat, inden du går over til at satse dine egne surt sammensparede penge. Det kan være en god idé for nybegyndere, der lige vil prøve spillet uden risiko for at begå kostbare fejl.

Som en lille krølle kan vi lige hurtigt forklare, hvordan resultaterne genereres, når du spiller online. Selvom du ser kort på skærmen, er der nemlig ikke tale om rigtige spillekort som på casinoerne ude i virkeligheden. I stedet benytter online baccarat sig af en såkaldt tilfældighedsgenerator. Det er en computeralgoritme, der producerer 100 % tilfældige udfald i baggrunden af hvert eneste spil.

Baccarat med live dealer

Den sidste variant, vi kommer ind på her i vores begynderguide, er baccarat med live dealer. Baccarat med live dealer giver dig nemlig det bedste fra begge verdener.

Hvordan det? Casinoer med live dealer tilbyder ofte mere sociale omgivelser end traditionelle online casinoer, hvor du typisk spiller alene mod computeren og sidder helt for dig selv.

I varianten med live dealer kan du derimod interagere med både croupieren og de andre spillere omkring bordet. Alt er mere realistisk og engagerende, så baccarat med live dealer leverer en langt mere medrivende oplevelse.

Croupiererne ved baccarat-borde med live dealer er professionelle og bruger rigtige kort. Spillet streames i high-definition, så du kan se alt, hvad der sker ved bordet i realtid. Det er det samme som at være på casino, bortset fra at du sidder trygt og rart hjemme hos dig selv. Vi er sikre på, at du får en fornøjelig oplevelse, hvis du vælger at spille baccarat med live dealer på et af de bedste online casinoer.

Del artiklen
Relaterede artikler
Casino Guru
Vi giver spillere indsigt i gambling.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om bonusser uden indbetaling, gratis turneringer, nye spillemaskiner og meget mere.