henviste spørgsmål
1. Skal artikel 1, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 45, stk. 1, litra a), 46 og 52, i forordning (EU) nr. 1215/2012 1 fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse i national ret, der bl.a. udelukker på grundlag af et tilsvarende princip om den offentlige orden, som er fastlagt i national ret, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme fra retter i andre medlemsstater i alle sager mod licensindehavere og nuværende og tidligere ledere og nøglepersoner for en licensindehaver med hensyn til spørgsmål vedrørende levering af en spilletjeneste, hvor en sådan handling påvirker eller underminerer lovligheden af udbud af spiltjenester i eller fra Malta i henhold til en licens udstedt af Myndigheden eller lovligheden af en juridisk eller naturlig forpligtelse, der hidrører fra leveringen af sådanne spilletjenester og vedrører en autoriseret aktivitet, som er lovlig i den nationale lovgivnings forstand og andre gældende nationale reguleringsinstrumenter?
2. Skal artikel 45, stk. 1, og artikel 46 i forordning nr. 1215/2012 fortolkes således, at den er til hinder for en national lovbestemmelse, der, uanset om den forpligtede enhed har indgivet en anmodning til den anerkendende ret/fuldbyrdelsesdomstol og har udtømt alle retsmidler i den medlemsstat, hvor retten i første instans befinder sig og uden kontrol af den anerkendende ret/fuldbyrdelsesdomstol, udelukker anerkendelsen (artikel 45 i ovennævnte forordning) og håndhævelse (artikel 46 i nævnte forordning) af afgørelser truffet af domstole i andre medlemsstater i alle sager mod tilladelsesindehavere og nuværende og tidligere ledere og nøglepersoner hos en tilladelsesindehaver i sager vedrørende levering af tilladelser en spilletjeneste, hvor en sådan handling påvirker eller underminerer lovligheden af leveringen af spilletjenester i eller fra Malta under en licens udstedt af Myndigheden eller lovligheden af en lovlig eller en naturlig forpligtelse, der hidrører fra leveringen af sådanne spiltjenester, og som vedrører en autoriseret aktivitet, som i den nationale lovgivnings betydning og andre gældende nationale reguleringsinstrumenter er lovlig?
3.a. Skal artikel 45, stk. 1, litra a), og artikel 46 i forordning nr. 1215/2012 fortolkes således, at de er til hinder for en national lovbestemmelse, der bestemmer, at anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser er i strid med den offentlige orden med det ene formål at beskytte indehavere af licenser til onlinespil fra anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser fra andre medlemsstater truffet mod dem, som led i statens fremme af den private sektor som fastsat for i national forfatningsret?
3.b. Skal artikel 45, stk. 1, litra a), og artikel 46 i forordning nr. 1215/2012 fortolkes således, at de er til hinder for et afslag på anerkendelse og fuldbyrdelse fra den ret, hvor sagen er anlagt i fuldbyrdelsesstaten af hensyn til den offentlige orden, hvis dette afslag udelukkende er baseret på kendsgerning, at det ville være i strid med den anmodede medlemsstats økonomiske og finansielle interesser at anerkende en sådan dom, eftersom spiludbydere yde et væsentligt bidrag til økonomien og indtægterne i den pågældende medlemsstat?
4. Skal artikel 52 i forordning nr. 1215/2012 fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse i national ret, som udelukker anerkendelse og/eller fuldbyrdelse af en dom truffet af en domstol i en anden medlemsstat i sager mod tilladelsesindehavere og nuværende og tidligere ledere og nøgle personale hos en tilladelsesindehaver i sager vedrørende udbud af en spilletjeneste med den begrundelse, at spiludbyderens aktivitet ville være tilladt iht. maltesisk lov?
5. Skal artikel 48 i forordning nr. 1215/2012 fortolkes således, at den heri fastsatte forpligtelse til straks at træffe afgørelse er tilsidesat, hvis der ikke inden for seks måneder er truffet afgørelse i første instans vedrørende ansøgningen om anerkendelse, uden at dette kan tilskrives omstændigheder eller forsinkelser fra parternes eller tredjemands side i den individuelle anerkendelsesprocedure?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i civil- og handelssager (omarbejdet) (EUT 2012, L 351, s. 1).