Hej, jeg håber, du ikke har noget imod, at jeg deltager, for jeg har stillet mig selv lignende spørgsmål, og vi har talt om det mange gange tidligere med vores chef for Safer Gambling-teamet, Šimon.
Efter min mening er de officielle tal meget langt fra virkeligheden. At spille på casinoer giver bogstaveligt talt ingen logisk eller økonomisk mening. Jeg ser nu gambling mere som en "livsstil" end blot en tidsfordriv.
Efter min mening lader alt for mange spillere som om, de har det fint, bevidst eller ubevidst, og fortsætter med at se hasardspil som en sjov tidsfordriv. Jeg ser det som en flugt, en flygtig følelse af valgfrihed.
Under alle omstændigheder har jeg set de seneste par år en ændret tankegang hos problemspillere. Det er ikke ualmindeligt, at en afhængig spiller er meget villig til at gentage, at han er afhængig, men anser hele verden for ansvarlig for sin tilstand, beskylder casinoer for næsten alt troværdigt og søger måder at refundere penge på, for det betyder, at hvis jeg kan få de tabte penge tilbage, så er tingene okay, og der er ikke sket nogen skade.
Det er en giftig, men meget populær tankegang, hvis du spørger mig. Da jeg startede i dette job, mødte jeg ofte knuste mennesker, der var bevidste om deres tilstand og desperat søgte lindring og støtte. I dag handler det om at bruge problemet som et skjold for at undgå personligt ansvar over for os selv.
Jeg dømmer ikke; denne mening blev også delt med mig af vores eksterne støttemedarbejder, som har kæmpet med afhængighed i mange år.
Fra mit perspektiv, hvis jeg er nødt til at bede casinoet om selvudelukkelse på grund af ludomani, bør jeg betragte mig selv som en gambler og acceptere, at ethvert andet valg om at indbetale penge på et casino er mit. Jeg bør være ærlig og tydelig over for mig selv. Det fungerer dog ikke, når gambling tjener som en flugt eller kompensation. Jeg tror. Når jeg kigger rundt på forummet hver dag, får det mig stadig til at tro, at operatørerne dækker over folks lyst til at spille.
Du må ikke misforstå mig her, tak.
Jeg har også mødt folk, der spiller regelmæssigt med et fast budget; de er klar over, at de er tilbøjelige til at binge-gaming, og de anser ikke hasardspil for at være "sjovt". De er også meget vrede efter at have tabt eller glade, når heldet vender sig i deres favør.
Så længe du kan klare det, er det dit valg. Det samme gælder rygning, stoffer og alkohol, vil jeg sige.
Hello, I hope you don't mind me joining in because I have been asking myself similar questions, and we have talked about that many times in the past with our Head of Safer Gambling Team, Šimon.
In my opinion the official numbers are very far from the reality. Playing in casinos makes literally no sense logically or economically. I now view gambling more as a "way of living" than a mere pastime.
In my opinion, far too many players are pretending to be fine, knowingly or unknowingly, and continue to view gambling as a fun pastime. I see it as an escape, a fleeting sense of freedom of choice.
In any case, what I have been witnessing for the last few years is a changed mindset of the problem gamblers. It is not uncommon that an addicted player is very ready to repeat that he is addicted but considers the whole world responsible for his state, accusing casinos of almost anything believable and seeking ways to refund money, because that means if I can get the money lost back, then things are ok, and no harm is done.
This is a toxic yet very popular mindset, if you ask me. When I started this job, I often encountered devastated people who were aware of their conditions and desperately sought relief and support. Nowadays it is about using the problem as a shield to avoid personal responsibility towards ourselves.
I'm not judging; this opinion was also shared with me by our external support worker, who has struggled with addiction for many years.
From my perspective, if I have to ask the casino for self-exclusion due to gambling addiction, I should consider myself a gambler and accept the fact that any other choice to deposit in a casino is mine. I should be honest and clear with myself. That, however, does not work when gambling serves as an escape or compensation. I reckon. Looking around the forum every day still makes me think that the operators are covering the people's desire for playing.
Don't make me wrong here, please.
I've also met people who play on a regular basis with a set budget; they are aware that they are prone to binge gaming, and they do not consider gambling "fun." They are also very angry after losing or happy when the luck turns in their favor.
As long as you can manage, it is your call. Same with smoking, drugs, and alcohol, I'd say.
Automatisk oversættelse: