Matematikken bag casinobonusser – sådan spiller du en bonus fri
Bonusser er noget af det bedste ved online casinoer. Praktisk taget alle gambling-websites tilbyder bonusser, men de er selvfølgelig ikke allesammen ens. Du kan dog være sikker på, at de er underlagt specifikke vilkår og betingelser, som skal opfyldes, inden du kan vinde noget som helst.
Artiklen her kigger nærmere på omsætningskrav, spilbidrag, udløbsdatoer og meget mere. Når du ved, hvordan du spiller en bonus fri, har du meget nemmere ved at vurdere, om et bonustilbud er godt eller ej. Læs mere i vores guide til frispilning af bonusser.
Sådan fungerer casinobonusser
Casinobonusser er en fremragende mulighed for at sikre dig flere penge til dit spil på online casinoer. Hvis du vil have noget reelt ud af dem, er du dog nødt til at forstå matematikken bag casinoernes bonusser – eller med andre ord, hvordan de fungerer.
Først og fremmest er det værd at bemærke, at der findes mere end én type casinobonus. Du kan eksempelvis få både bonusser uden indbetaling, indbetalingsbonusser og gratis spins. De har hver især deres unikke karakteristika, men de har også en hel del til fælles.
Det vigtigste vilkår i online casinoers bonusser er nok omsætningskravet (eller gennemspilskravet, som det også kaldes). Omsætningskravet angives typisk som en multiplikator til det udbetalte bonusbeløb og beskriver, hvor mange gange du skal spille for bonusbeløbet (i visse tilfælde kan indbetalingsbeløbet også være inkluderet), inden du kan få udbetalt dine gevinster.
Omsætningskravet er indført, så du ikke bare indløser en bonus og trækker pengene ud til din bankkonto med det samme uden at spille på det aktuelle casino.
Omsætningskravet forklares bedst gennem eksempler.
Her har du fundet en velkomstbonus, der giver dig et 100 % match på din første indbetaling med et omsætningskrav på 35x. Du indsætter 1.000 kr. og modtager andre 1.000 kr. i bonus. Med dine 1.000 kr. i bonuspenge skal du nu spille for 35.000 kr. (35 x 1.000 kr.), inden du kan trække dine gevinster ud.
Du kommer også ud for, at omsætningskravet inkluderer det beløb, du har indbetalt. Du har fundet en ny bonus, der giver dig 100 % match på din første indbetaling, men denne gang har den et omsætningskrav på 20x bonus plus indbetaling. Du indsætter igen 1.000 kr. og modtager på ny 1.000 kr. i bonus. Nu skal du spille for 40.000 kr. (20 x 2.000 kr), inden du kan trække dine gevinster ud.
Bonusser på gratis spins kommer også med omsætningskrav, men her gælder kravet kun for dine gevinster. Hvis du får en bonus på 30 gratis spins på en spillemaskine, kan den eksempelvis have et omsætningskrav på 40x dine gevinster. Hvis du så er heldig at vinde 4.000 kr. på dine gratis spins, skal du spille for 160.000 kr. (40 x 4.000 kr.), inden du kan trække dine gevinster ud.
Udover omsætningskravet er der en lang række andre ting, du skal til hensyn til, når du forsøger at spille en bonus fri. Du kan eksempelvis løbe ind i, at visse spil kun bidrager til at opfylde omsætningskravet med en brøkdel af din indsats.
Ting, du skal overveje, når du spiller med en bonus
Inden du finder din strategi til at spille en bonus fri, skal du sikre dig, at du har taget højde for alt, hvad der kan påvirke forløbet.
Bonusser kan eksempelvis have en udløbsdato. De fleste bonustilbud gælder kun i en begrænset periode, og du kan komme ud for bonusser, der udløber efter ganske kort tid, så du skal opfylde omsætningskravet langt hurtigere, end du ellers havde tænkt dig. Bonusser med korte tidsfrister er sjældent gode tilbud, da de tvinger dig til at spille i et tempo, du måske ikke er helt komfortabel med.
En bonus kan også være underlagt indsatsbegrænsinger. I modsætning til almindeligt spil, hvor du frit kan vælge din indsats mellem det aktuelle spils minimum- og maksimumgrænse, kan en bonus stille krav om, at du kun placerer indsatser inden for et langt mindre interval.
Casinoerne sætter typisk et beløb mellem 5 kr. og 50 kr. som den maksimale indsats i en enkelt spilrunde. Hvis du spiller for mere, kan casinoet fjerne din bonus og annullere alle dine gevinster. Derfor anbefaler vi altid, at du læser de aktuelle vilkår og betingelser for en bonus, inden du indløser den.
Selvom de fleste online casinoer tilbyder hundredvis af spil i den ene mere spændende kategori end den anden, er det langt fra dem allesammen, der er værd at spille med en bonus. Som tidligere nævnt kan visse spil være decideret forbudt at spille for en bonus, mens andre kun bidrager i begrænset omfang til opfyldelsen af omsætningskravet.
Vi har været inde på omsætningskravet ovenfor, men vi nævner det igen, fordi det er altafgørende for at spille en casinobonus fri. Du bør så vidt muligt gå efter tilbud, der maksimalt kræver, at du spiller for 20 til 40 gange din bonus, inden du kan trække dine gevinster ud. Og her taler vi om tilbud, der kun inkluderer bonusbeløbet i omsætningskravet. Hvis din indbetaling også skal omsættes et vist antal gange, bør du gå efter endnu lavere værdier.
Undgå forbudte handlinger
Først og fremmest vil vi gerne understrege, at vi bakker fuldt og helt op om online casinoernes ret til at forbyde misbrug af deres bonusser. Bonustilbud er en fordel for både casinoer og spillere, og ingen bør forsøge at udnytte huller i reglerne.
Velkomstbonusser er eksempelvis et af de mest populære tiltag på online casinoer. Visse spillere opretter imidlertid flere konti, så de kan indløse samme velkomstbonus mere end én gang. Det er strengt forbudt og får dig udelukket fra alle online casinoer.
Mange spillere prøver også at trække deres penge ud, inden de har opfyldt omsætningskravene, eller at indløse samme bonus flere gange, hvis de opdager en glitch i systemet. Det er ikke umuligt at gøre det, men vi anbefaler kraftigt, at du lader være, fordi det giver casinoerne ret til at udelukke din konto.
Vi er også nødt til at nævne spil med lav eller ingen risiko. Det vil sige spil, der er mere eller mindre sikre på at give gevinst. Casinoerne forbyder den slags, og de annullerer din bonus og lukker din konto, så snart de opdager det.
Det klassiske eksempel på spil med lav risiko er at spille 100 kr. på sort og 100 kr. på rød samtidig på rouletten. Når sessionen er overstået, har du stort set det samme beløb på kontoen, men du har spillet en hel del af dine bonusmidler igennem. Som sagt kan det dog ikke anbefales, da casinoerne altid opdager det.
Tips til at spille bonusser fri
Nu, hvor du har styr på det basale, er det tid til at dele en række tips og tricks til at spille bonusser fri:
- Tjek vilkår og betingelser for den specifikke bonus
- Vælg altid troværdige online casinoer med positive anmeldelser
- Gå efter bonusser, der ikke udløber for hurtigt
- Vælg tilbud, der ikke udelukker for mange spil
- Spil de tilladte spil med den højeste TBP – de giver huset den mindste fordel
- Fokuser på bonustilbud med rimelige omsætningkrav
- Indløs bonusser uden indbetaling, når du finder dem
- Tjek det maksimale beløb, du kan vinde
- Lad være med at misbruge bonusser
- Undgå at oprette en konto på et casino, bare fordi du får en attraktiv bonus








