Nøgle til vilkår og betingelser for casinobonusser
Online casinoer anvender en bred vifte af bonusser og kampagner til at tiltrække nye spillere og beholde deres eksisterende. Alle bonusser er imidlertid underlagt en række specifikke vilkår og betingelser (T&C, Terms and Conditions), som du som spiller altid skal overholde. Ellers risikerer du at miste både dine bonusmidler og alt, hvad du har vundet med dem.
Vi er efterhånden vant til pop op-vinduer om vilkår og betingelser, når vi færdes på nettet, og mange scroller hurtigt ned til bunden og accepterer dem mere eller mindre bevidstløst. Det må du aldrig gøre, når det gælder en casinobonus. Vi er helt på det rene med, at de kan virke forvirrende for en begynder eller en helt almindelig hyggespiller, men du er nødt til at læse dem omhyggeligt igennem, så du ved, hvad du har med at gøre.
Og det er ikke engang nok. Du bør også jævnligt tjekke op på de aktuelle bonusvilkår, så du kan opdage eventuelle ændringer i tide og undgå, at de får en negativ indflydelse på dit spil.
Med guiden her hjælper vi dig til at få en bedre forståelse af de vilkår og betingelser, som en casinobonus kan være underlagt. Vi har brudt det hele op i enkeltdele nedenfor, så du kan få en fornemmelse for, hvad du skal holde øje med.
Omsætningskrav
Omsætningskravet er det element i en online casinobonus, der har den største indflydelse på dit spilforløb. Kravet beskriver, hvor stort et beløb du skal spille for, inden du kan få udbetalt din bonus. Det er angivet som en multiplikator til bonusbeløbet eller summen af bonusbeløbet og din indbetaling.
Omsætningskravet fungerer som en form for sikkerhedsforanstaltning for online casinoerne. De tilbyder underholdning og spænding, men i sidste ende er online casinoerne sat i verden for at tjene penge til deres ejere, og det gør de ikke ved at forære dig gratis penge uden betingelser. Online casinoernes bonusser er lavet til at give dig smag for at spille på det aktuelle casino, så du sætter flere penge ind og spiller videre, efter du har brugt din bonus. Hvis du bare kunne trække dine bonuspenge ud med det samme uden at spille, fik casinoet ingenting ud af at give dig en bonus.
Spilbidrag
Før i tiden blev omsætningskravet for casinobonusser ofte omgået af kreative spillere, der havde fundet ud af, at de kunne spille for store summer i casinospil, hvor casinoet kun har en marginal fordel. Spillerne udregnede taktikker, hvor risikoen var lav, og spillede efter dem igen og igen, indtil de havde spillet deres omsætningskrav igennem og kunne trække deres bonus ud.
Det var selvfølgelig ikke noget, casinoerne kunne acceptere, og de iværksatte hurtigt modforanstaltninger ved at indføre begrænsninger af, hvilke spil der kan bruges til at opfylde omsætningskravene. Spil som online spillemaskiner og video poker bidrager som regel stadig med 100 %, men de øvrige spil bidrager med langt mindre procentsatser.
Vi anbefaler derfor altid, at du tjekker tabellen over omsætningsbidrag, inden du indløser en bonus på et casino. Visse casinoer kan endda finde på at udelukke specifikke spillemaskiner fra bonusspil.
- Hvis du spiller for 10 kr. pr. spin på en online spillemaskine med et omsætningsbidrag på 100 %, skal du spille 100 gange (100 x 10 kr. = 1000 kr.) for at opfylde omsætningskravet.
- Hvis du i stedet spiller for 10 kr. pr. hånd i klassisk blackjack, hvor omsætningsbidraget kun er 10 %, skal du spiller 1000 hænder (1000 x 1 kr. = 1000 kr.) for at opfylde omsætningskravet.
Tidsgrænser
De fleste kampagner og bonusser har udløbsdatoer. Udtrykket "tidsgrænse" henviser typisk til, hvor længe en spiller har til at bruge sine bonuspenge eller opfylde omsætningskravet. Hvis du overskrider deadline, mister du både din bonus og alle dine gevinster.
Online casinoerne giver deres spillere et bestemt stykke tid til at spille for deres bonuspenge, inden de udløber og ikke længere er gyldige. Du har som regel mellem 7 og 14 dage til at gå i gang med at spille for en velkomstbonus.
Tidsgrænsen for at opfylde omsætningskrav er typisk længere. Gennemsnittet i branchen ligger omkring de 30 dage.
- Tidsgrænsen for at bruge din matchbonus er 7 dage, og tidsgrænsen for at bruge dine gratis spins er 24 timer. Du har altså 7 dage til bruge bonuspengene og 24 timer til at bruge dine gratis bonusspins.
- Tidsgrænsen for at opfylde omsætningskravet er 30 dage for både bonuspenge og bonusspins. Du skal altså opfylde omsætningskravet inden for 30 dage, hvis du vil undgå, at dine bonusmidler fjernes fra din konto.
Minimum- og maksimumgrænser
Der kan være sat en grænse for, hvor stor en samlet gevinst du kan vinde på en casinobonus. Maksimumgrænsen er som regel altid angivet klart og tydeligt i bonusvilkårene, så nye spillere ikke opretter en konto i håb om at vinde den helt store jackpot ud fra et bonustilbud.
Udbetalingsgrænser er nok et af de vilkår, spillere oftest negligerer i forbindelse med bonustilbud. Til gengæld vender det tilbage som en boomerang, når de samme spillere forsøger at få udbetalt deres gevinster, og casinoet vælger at reducere dem i henhold til deres regler.
Her er de mest almindelige typer af minimum- og maksimumgrænser, du kan blive udsat for, når du indløser en casinobonus:
- Minimumindbetaling for at kvalificere dig til en bonus
- Maksimumbeløb, du kan få i bonus
- Maksimalt antal gratis spins, du kan få i bonus
- Maksimumindsats ved spil med en aktiv bonus
- Maksimumbeløb, du kan få udbetalt efter spil med en bonus
Tilladte spil
Alle bonustilbud er forskellige og afhænger i høj grad af det enkelte casino. Inden du indløser en bonus, bør du altid tjekke, hvilke spil du har mulighed for at spille. Casinoerne angiver som regel tydeligt, hvilke spil du kan spille for at opfylde omsætningskravet, og hvilke spil du ikke kan spille.
Husk, at du er nødt til at nærlæse online casinoernes bonusregler, hvis du vil undgå risikoen for ubehagelige overraskelser, når du spiller. Tjek altid casinoets vilkår og betingelser, så du ved, hvad du går ind til, inden du går i gang.
Visse casinospil bidrager ikke til opfyldelsen af omsætningskravet, hvis en bonus kommer med spilbegrænsninger.
Tilladte betalingsmetoder
Mange casinoer begrænser deres bonustilbud til specifikke betalingsmetoder. Her er populære e-wallets som Skrill og Neteller ofte blandt de udelukkede. Hvis du indbetaler penge til din konto med en udelukket betalingsmetode, giver casinoet dig altså ikke nogen indbetalingsbonus.
PaysafeCard dukker også ofte op på listen over forbudte betalingsmetoder. Der er ikke nogen generelle regler. De enkelte casinoer udarbejder deres vilkår og betingelser helt og aldeles efter deres egne forhold.
Måske prøver de at demotivere deres spillere fra at bruge en bestemt betalingsmetode, fordi de selv skal betale et ekstra gebyr til udbyderen, når de modtager betaling med den. Casinoerne kan også være underlagt lokale juridiske restriktioner. Vores råd er under alle omstændigheder det samme: Læs vilkår og betingelser for den aktuelle bonus omhyggeligt, så du undgår problemer.
Geografiske begrænsninger
Ikke alle casinobonusser kan benyttes af spillere i alle lande. Det er du nødt til at være opmærksom på – især hvis du bruger et VPN til at skjule din aktivitet på internettet. Typisk tager et online casino udgangspunkt i din ip-adresse og tilbyder dig bonusser ud fra den region, de tror, du befinder dig i.
Når du indløser en casinobonus, kan det derfor være relevant at bruge din reelle lokation, så du undgår problemer senere hen.
Et stort online casino tilbyder forskellige velkomstbonusser til spillere, ud fra hvor de befinder sig.
- Et gratis spil på 5 £ til spillere i UK
- 20 AU$ til spillere i Australien
- 10 gratis spins til spillere i Sverige
- Ingen velkomstbonus til spillere i Tyskland
Låste bonusser
En låst bonus kan ikke udbetales. Almindelige bonusser kan udbetales, når du har opfyldt omsætningskravet. Hvis du har penge tilbage fra en almindelig bonus, når du har spillet hele omsætningskravet igennem, kan du altså få dem udbetalt sammen med dine gevinster.
Sådan er det ikke med en låst bonus. Hvis du har penge tilbage fra en låst bonus, når du spillet hele omsætningskravet igennem, kan du få dine gevinster udbetalt, men din bonus bliver på din konto. Visse casinoer fjerner ovenikøbet dine bonusmidler fra din konto, hvis du anmoder om en udbetaling. Låste bonusser er altså kun til at spille med. De kan aldrig udbetales.








