Hvorfor er gambling vanedannende, og hvordan udvikler det sig til problemspil

senest opdateret 

19.03.2021

 | 

af 

Gambling har mange facetter. På den ene side er det en sjov form for underholdning, og på den anden kan det udvikle sig til en alvorlig afhængighed. De fleste mennesker har et sundt forhold til gambling og hygger sig med det på et afslappet plan, men andre spindes håbløst ind i den til tider glamourøse verden og mister evnen til at stoppe.

I artiklen her kigger vi nærmere på gamblingens afhængighedsskabende natur, hvordan spilafhængigheden udvikler sig, og hvorfor nogle mennesker har større risiko for at blive afhængige end andre.

Indholdsfortegnelse:

• Spillertyper
• Handler det om penge?
• Årsager til spilafhængighed
• Hvordan spildesign bidrager til spilafhængighed

Spillertyper og risikoen for at udvikle ludomani

Hvordan kan gambling være et underholdende tidsfordriv for nogle og udvikle sig til en ødelæggende afhængighed for andre? Det kan dels forklares ved, at forskellige mennesker oplever gambling på forskellige måder. Robert L. Custer, M.D., en af pionererne inden for behandlingen af patologisk gambling, identificerede seks forskellige spillertyper.

1. Professionelle spillere
2. Kriminelle spillere
3. Almindelige hyggespillere
4. Seriøse hyggespillere
5. Drømmespillere
6. Ludomaner

De respektive grupper har forskellige grunde til at spille, og det har en direkte indflydelse på, hvor stor en risiko de hver især har for at udvikle spilafhængighed.

1. Professionelle spillere

For professionelle spillere har gambling ikke noget at gøre med sjov eller underholdning. Gambling er deres profession og deres hovedindtægtskilde. Professionelle spillere er et sjældent syn i online casinospil mod huset, fordi den slags spil er konfigureret til at give casinoet en fordel over for spilleren. Spillere, der har sat misbrug af casinobonusser i system eller tæller kort i blackjack, kunne dog være en relevant underkategori til den professionelle spillertype.

Professionelle spillere har en lav risiko for at udvikle spilafhængighed. De spiller på en logisk og systematisk måde med en klar plan og en tydelig strategi. Deres mål med at spille er også markant anderledes end hyggespillernes.

2. Kriminelle spillere

Kriminelle spillere ser også gambling som en måde at tjene penge på. I modsætning til deres professionelle modstykker har de dog intet imod at anvende ulovlige metoder til at opnå profit. De er konstant på udkig efter metoder, der kan sikre dem en fordel over for huset, og de bryder gerne loven for at nå deres mål. Det betyder, at de fixer kampe i sport, bruger mærkede kort i kortspil og lignende.

Kriminelle spillere udvikler som regel ikke spilafhængighed. De bruger til gengæld ofte spilafhængighed som undskyldning, hvis deres ulovlige aktiviteter får dem ud i problemer.

3. Almindelige hyggespillere

Almindelige hyggespillere ser gambling som en form for underholdning. De deltager ofte i spilrelaterede aktiviteter sammen med deres venner og bruger gambling til at hygge sig, slappe af og få et afbræk fra hverdagens stress og jag.

Gambling har som regel ikke den store negative indflydelse på denne type spiller. Deres familier, sociale liv og arbejdsliv fortsætter stort set upåvirket af deres tidsfordriv. I modsætning til andre typer spillere har den almindelige hyggespiller et balanceret og sundt forhold til gambling.

4. Seriøse hyggespillere

Selvom de seriøse hyggespillere på mange måder ligner deres "ikke-seriøse" medspillere, betyder gamblingen langt mere for dem. Gambling er ofte deres foretrukne form for underholdning, og de bruger ret meget tid på det. Det er dog stadig lavere prioriteret end familie, venner, job og den slags. De kan styre deres spillevaner.

5. Drømmespillere

Hvor almindelige hyggespillere og seriøse hyggespillere spiller for underholdningens skyld, spiller drømmespillere for at glemme negative elementer i deres liv. Det kan være alt fra almindelig kedsomhed til mere alvorlige problematikker som ensomhed, vrede og depression. Hvis drømmespillere får det værre psykisk og ikke er i stand til at håndtere deres negative tanker og følelser på en sund måde, udvikler deres spillevaner sig ofte i samme negative retning. I værste fald udvikler de en afhængighed.

6. Ludomaner

Ludomaner (også kendt som problemspillere eller spilafhængige) har ikke længere kontrol over deres spillevaner. Gambling er det vigtigste i deres liv, og de er villige til at gøre stort set alt for at kunne spille videre. Gambling har en ekstremt negativ indflydelse på deres liv.

I den resterende del af artiklen fokuserer vi specifikt på denne type spiller – ludomanen, problemspilleren, den spilafhængige.

Handler det kun om penge?

Kort sagt; nej. Da man i sin tid blev opmærksomme på spilafhængighed som problematik, var det en fremherskende teori, at penge var den væsentligste årsag til udviklingen af ludomani. Det er imidlertid blevet afkræftet af en lang række undersøgelser gennem årene. Den misforståede opfattelse af spilafhængige som besatte af en forestilling om uendelig rigdom og en luksuriøs livsstil er ikke bare forkert; den kan være direkte skadelig for de mennesker, der lider af sygdommen.

Selvfølgelig spiller penge en betydelig rolle i problemspilleres liv, men de er bare ikke årsagen til deres uhensigtsmæssige adfærd. Vi kigger nærmere på årsagerne til spilafhængighed i afsnittene biologiske faktorer og psykologiske faktorer.

Problemspillerens økonomiske cirkel

Inden vi når dertil, skal vi se på, hvordan problematiske spillevaner påvirker spillerens økonomi. Den følgende bredt anerkendte økonomiske cirkel for problemspillere er udviklet af dr. Henry Lesieur. Hvis du genkender nogen af tendenserne hos dig selv, kan vi anbefale, at du læser artiklen Symptomer og diagnosticering af problemspil, så du kan sikre dig, at du ikke er ved at udvikle potentielt skadelige spillevaner.

Det er vigtigt at notere sig, at den økonomiske cirkel kaldes en "cirkel" af en årsag. Den kan også ses som en spiral, der gentager sig selv i det uendelige, men hvor hver enkelt gentagelse forværrer situationen, indtil spilleren rammer bunden. Cirklen kan imidlertid brydes, eksempelvis ved at den ramte person søger hjælp for sin spilafhængighed. Men hvis der ikke tages hånd om problemet i tide, kan det i sidste ende føre til økonomisk ruin eller i værste fald til, at spilleren mister livet.

1. God økonomi som spiludløser

I begyndelsen har spilleren masser af penge og kan spille, lige så meget som han eller hun har lyst til. Det er som regel her, indsatserne er størst. Det er særligt farligt for personer, der har opbygget en "resistens" mod små indsatser, så de ikke længere kan få samme spænding ud af dem. En person, der lider af alvorlig spilafhængighed, kan nemt brænde en væsentlig del af sin månedlige disponible indkomst af i løbet af et par dage eller måske endda timer i jagten på "suset".

2. Svækket økonomi som spilhindring

Før eller siden begynder problemspillere at løbe tør for penge, selvom de måske ikke helt er på fallittens rand endnu. På dette stadie dukker der ofte følelser som angst, anger og melankoli op. Indsatser og/eller spilfrekvens har en tendens til at falde drastisk. Idéen om at "vinde det tabte tilbage" begynder at vise sit grimme ansigt. Selvom den afhængige spiller kaster sig ud i forsøget, går det dog sjældent som håbet, og i stedet forsvinder der endnu flere penge.

3. Ødelagt økonomi som årsag til gæld og eksistentiel krise

Den spilafhængige går ind i cirklens tredje stadie, når han eller hun er løbet helt tør for penge. Angsten og melankolien forvandles til ren desperation og måske endda til depression. Hvis afhængigheden ikke er så udtalt, er en spiller med en stærk vilje måske i stand til helt at stoppe med at spille i et stykke tid. Det bliver imidlertid sværere og sværere, og spillere med alvorlige problemer kan endda opleve abstinenser i stil med stofmisbrugere på afvænning.

Cirklen slutter og begynder forfra, når spilleren igen kommer til penge. Pengene kan komme fra en bred vifte af kilder. Det mest almindelige er selvfølgelig, at spilleren får løn igen, men pengene kan også komme gennem lån fra familie, venner, banker, kviklån, lånehajer og måske endda kriminalitet.

Hvad forårsager og forstærker spilafhængighed?

Når det gælder afhængigheder, er det vigtigt at forstå, at de aldrig udløses af en enkeltstående årsag. I stedet er der tale om en kombination af indbyrdes relaterede faktorer, der skaber et komplekst billede af udløsere, tvangstanker og lyster, hvilket resulterer i den problematiske adfærd. De forskellige faktorer kan opdeles i følgende grupper efter deres oprindelse: biologiske, psykologiske, sociale og åndelige. Konceptet er også kendt som den bio-psyko-sociale-åndelige model for afhængighed.

Ift. spilafhængighed fokuserer vi på de første to faktorer: de biologiske og psykologiske. De understøttes af konkret dokumentation og er årsagen til langt de fleste tilfælde af problemspil. Det er vores håb, at vi kan nedbryde en række af de mere fasttømrede fordomme og tilvejebringe en større forståelse og medfølelse for de ramte ved at kaste lys over sygdommens bagvedliggende årsager.

Biologiske faktorer

Afhængighed er blevet defineret som en "kronisk sygdom i hjernen", men det er nok en definition, der er en smule for simpel. I problemspilleres hoveder kan det også hurtigt føre til en konklusion om, at de ikke kan gøre noget ved deres afhængighed, fordi de jo er "syge". Det er selvfølgelig helt forkert. Ikke desto mindre indeholder definitionen adskillige interessante aspekter.

For det første baserer omkring 50 % af en afhængighed sig på personlig biologi. For det andet er idéen om, at folk bliver afhængige af stoffer og aktiviteter teknisk set forkert. I virkeligheden bliver de afhængige af de kemikalier, deres hjerner udskiller som reaktion på udefrakommende stimuli. For det tredje har mennesker med sunde hjerner større risiko for at udvikle en afhængighed. Den menneskelige hjerne er "programmeret" til at søge gentagelser af behagelige aktiviteter og oplevelser. Behagelige aktiviteter hjælper os nemlig med at overleve, f.eks. når vi spiser, drikker og dyrker sex. Inden for psykologien og biologien kaldes disse handlinger for "motiveret adfærd".

Hjernen kan imidlertid tilpasse sig nye stimuli og begynde at betragte dem som lige så vigtige eller måske endda vigtigere end de tidligere nævnte. Dette er den biologiske proces, der fører til udviklingen af en afhængighed. Efterhånden som afhængigheden tager til, påvirker den hjernen yderligere i en grad, så det kan føre til fysiske ændringer i hjernens struktur. I alt er der seks hovedskurke i processen.

Tre dele af hjernen:

• Hjernebarken (cerebrale cortex)
• Mandelkernen (amygdala)
• Hypothalamus

Tre stoffer i hjernen:

• Serotonin
• Dopamin
• Noradrenalin

Hjernebarken (cerebrale cortex)

Ændringer i hjernebarken fører til reduceret beslutningsevne og stigende tendens til impulsive handlinger og tvangsadfærd. Mennesker med en afhængighed kan derfor have svært ved at træffe gennemtænkte og sunde beslutninger. I stedet foretager de måske mere risikable og usunde handlinger ud fra pludselige indskydelser.

Mandelkernen (amygdala)

Amygdala spiller en vigtig rolle ifm. hukommelse og følelser. Positive og negative erindringer skaber associationer, der hjælper hjernen med at forudse, hvad der kommer til at ske. Et eksempel kunne være en mand, der spiller på spillemaskiner onsdag efter arbejde og derefter får sig en bid mad på sin yndlingsrestaurant. Efterhånden som han gentager mønsteret, kommer hjernen til at forvente samme adfærd hver onsdag, og en vane begynder at tage form.

Hvis han derefter beslutter sig for at holde op med at spille og gentager sin rutine minus gamblingen, kan han risikere at opleve abstinenser, fordi hjernen mangler et skud gode oplevelser. Det er derfor, tidligere problemspillere kan have tendens til tilbagefald, hvis de ikke ændrer deres øvrige rutiner og vaner, når de holder op med at spille.

Hypothalamus

Hypothalamus er tæt forbundet med evnen til at håndtere stress. Mange spillere, både problemspillere og hyggespillere, bruger gambling som adspredelse, når de er stressede i deres liv. Uheldigvis mindsker afhængighed evnen til at reducere stressniveauet. Problemspillere risikerer derfor at havne i en ond cirkel, hvor de spiller for at håndtere deres stress, hvorefter den overdrevne gambling fører til nye problemer, så de ender ud i en endnu mere stressende situation end tidligere. Og hvis spillevanerne brydes, kan de efterfølgende abstinenser føre til endnu mere stress.

Serotonin

I modsætning til dopamin betragtes serotonin som det ægte "lykkestof". Et lavt niveau af serotonin kan føre til melankoli og sågar depression. Personer, der lider af en afhængighed, synes af være særligt tilbøjelige til humørsvingninger. Serotonin knyttes også til motivation og motiveret adfærd (spise, drikke etc.). Problemspillere har ofte en abnorm produktion og regulering af serotonin, hvilket kan føre til problemer i deres motiverede adfærd (f.eks. at de glemmer at spise, spiller hele natten i stedet for at sove og lignende).

Ganske interessant knyttes serotonin også stærkt til ønsket om at "vinde det tabte tilbage", en tendens, der ses hos alle spillertyper over hele verden. Serotonin og dopamin synes at gøre spillere mindre modtagelige for de negative følelser, der er forbundet med at tabe. Hvor den gennemsnitlige spiller stopper i vrede efter en lang række tab i træk, fortsætter problemspillere forsøget på at vinde det tabte tilbage, fordi de ikke længere mærker de negative følelser ved at tabe penge.

Dopamin

Dopamin er tæt knyttet til processerne i hjernens amygdala. I modsætning til den gængse opfattelse er dopamin ikke et "lykkestof", men et signalstof, der regulerer hjernens belønningssystem. Dopaminen udløses, når du foretager en "ønskværdig" handling. Udskillelsen af dopamin opleves ofte som en vidunderlig "høj" fornemmelse, der giver os lyst til at gentage handlingen. Der observeres generelt højere dopaminniveauer hos både hyggespillere og problemspillere, når de spiller.

Noradrenalin

Noradrenalin er et stof, der forbereder og motiverer krop og hjerne til handling. Det øger vores opmærksomhed og fokus, fremmer vores årvågenhed og hjælper med at gemme og efterfølgende genkalde vores erindringer. Det kan også føre til rastløshed og stress. De højeste niveauer af noradrenalin opleves naturligvis i farlige situationer, hvor kæmp- eller flygtinstinktet sætter ind.

Både problemspillere og hyggespillere oplever imidlertid også højere niveauer af noradrenalin, når de spiller. Det kan være en af årsagerne til, at så mange spillere forsvinder fuldstændig ind i spillet, når de først er i gang. Derudover er noradrenalin blevet koblet til tilbagefald, belønningssensibilisering (hvor en person bliver tiltagende mere begejstret af den samme oplevelse), opmærksomhedssøgning og stimulationssøgning.

Psykologiske faktorer

Som tidligere nævnt er afhængighed et udslag af en serie indbyrdes relaterede faktorer, der er beskrevet i den bio-psyko-sociale-åndelige model for afhængighed. Det stikker imidlertid dybere end det. De respektive faktorer har deres egne underkategorier og tilgange. Det gælder også for det psykologiske aspekt af afhængighed.

Eksperter og teoretikere har forsøgt at finde en overordnet psykologisk tilgang, der kan forklare spilafhængighed på en enkel måde, men det er endnu ikke lykkedes. Den bedste og mest anerkendte teori er en "integreret model", der er udviklet af afhængighedspsykologerne Blaszczynski og Nower.

Den integrerede model implementerer elementer fra adskillige psykologiske teorier (læringspsykologi, kognitiv psykologi, afhængighedspsykologi, personlighedspsykologi og psykoanalyse) og sætter dem sammen til en omfattende teori om det aktuelle emne. I modellen inddeler Blazczynski og Nower problemspillere i tre forskellige kategorier ud fra de potentielle årsager til deres afhængighed:

• Følelsesmæssigt sårbare spillere
• Adfærdsbetingede spillere
• Biologisk baserede spillere

Teorien tager udgangspunkt i, at problemspillere udviser ensartede symptomer i form af usunde vaner, men at hovedårsagerne til deres adfærd kan være særdeles forskellige. Ikke desto mindre er der adskillige aspekter – som omgivelsernes rolle, spændingsmomentet, konditioneringen (læringsprocessen, der får en person til at reagere på et stimuli på en specifik måde, f.eks. når der opstår et stærkt behov for at spille på spillemaskiner, hvis der spilles en bestemt type musik) og kognitive forstyrrelser (illusioner) – der går igen i alle tre kategorier.

Følelsesmæssigt sårbare spillere

Følelsesmæssigt sårbare spillere spiller som en form for virkelighedsflugt og for at få en pause fra negative elementer i deres liv. De er typisk følelsesmæssigt forstyrrede, dårlige til at mestre udfordringer, socialt isolerede og ramt af lavt selvværd. De hjælpes bedst gennem rådgivning og behandling af de underliggende følelsesmæssige udfordringer, så de generelt set kan udvikle bedre evner til at håndtere deres liv.

Adfærdsbetingede spillere

Adfærdsbetingede spillere er fanget i deres tvangshandlinger og negative adfærd. De er særdeles modtagelige for udløsere i omgivelserne og har tendens til at gentage de samme handlinger igen og igen. Hvis de skal rives ud af deres negative adfærdsmønstre, kræver det som regel konsultationer hos specialiserede fagpersoner.

Biologisk baserede spillere

Biologisk baserede spillere er ofre for deres biologiske "opbygning". Deres genetiske og neurokemiske sammensætning giver dem et stort set konstant behov for stimulation og impulsive handlinger. Her er der ofte brug for både medicin og terapi for at befri dem fra at være slaver af deres egen krop, så de kan træffe deres egne beslutninger.

Hvordan spildesign bidrager til spilafhængighed

Generelt set har casinoer et ganske tydeligt mål. Både landbaserede casinoer og online casinoer sigter efter at få spillerne til at blive ved med at spille og bruge så mange penge som muligt. Ideelt set forlader spillerne casinoet med en god oplevelse og lysten til at gentage succesen. Overordnet set kaldes det for "fremme af spilproduktivitet". Reelt betyder det, at casinoet forsøger at "forøge den mængde spil, en spiller kan nå inden for et givet tidsrum".

Landbaserede casinoer har en klar fordel sammenlignet med deres konkurrenter på internettet. Når spillerne er fysisk til stede, har casinoet langt flere muligheder for at påvirke dem gennem sit personale, casinoets layout og indretningen. Online casinoer har imidlertid deres egne specielle teknikker til at komme ind i dit hoved.

Lad os tage en kig på de forskellige teknikker, spildesignerne tager i anvendelse for at lime os fast til vores mobil- og computerskærme, så de kan få fingre i vores surt sammensparede skillinger.

1) Tokenisering

Tokenisering er, når du veksler penge til noget andet, der repræsenterer dem. En klassisk pokerchip er et godt eksempel. Teknikken bruges på mange online casinoer og de fleste casinoer ude i virkeligheden, fordi den skaber en form for "mental distance" til chippens egentlige værdi. Det gør det langt nemmere at spille og bruge dine chips uden at tænke over, hvor mange penge du egentlig mister.

2) Spilmatisering

Som navnet antyder, henter spilmatiseringen inspiration hos gamblingens yngre fætter, computerspillene. Spilmatiseringsteknikker findes i forskellige udgaver og størrelser. Online casinoer bruger eksempelvis resultattavler til at motivere spillerne, så de løber større risici og spiller endnu mere for at opnå en topplacering. Casinoerne anvender også mere færdighedsbaserede spil, der giver spillerne en fornemmelse af at være eksperter, så de føler en tilfredsstillelse ved at have opnået noget.

3) Nem adgang til forskellige spilmuligheder

Konceptet her er ret enkelt. Ideelt set skal du have adgang til en lang række forskellige spil og spiltyper uden at skulle klikke dig ind på andre faner eller andre sites. De fleste mennesker er naturligt magelige grænsende til det dovne, og selv den mindste ulejlighed – som at skulle klikke sig ind på en ny side – reducerer sandsynligheden for, at de spiller videre.

4) Belønningsusikkerhed

Teknikken kendes også som "forstærkning med variabel frekvens" og er udviklet ud fra psykologiprofessor B.F. Skinners teorier (Skinner stod bl.a. bag opfindelsen af den såkaldte Skinnerboks, som han selv sammenlignede med en spillemaskine). Hans forskning viste, at vi oplever oplever stærkere reaktioner, når vi er usikre på, om vi vinder eller ej. Ventetiden på et resultat opbygger spænding, og den udløses først, når gevinsten er i hus.

Senere fandt spilindustrien ud af, at de kunne motivere spillerne til at spille mere og hurtigere ved at introducere regelmæssige små gevinster og nærved og næsten-oplevelser. En spiller, der føler sig tæt på "den store gevinst", er meget mindre tilbøjelig til at stoppe spillet.

5) Tab forklædt som gevinster

Tab forklædt som gevinster eller "falske gevinster" gør sig fortrinsvis gældende på spillemaskiner med mange gevinstlinjer og måder at vinde på. Spillemaskiner kan have 25, 50, 100 eller sågar tusindvis af gevinstlinjer, hvilket gør det langt nemmere at ramme en "gevinstgivende" kombination.

Psykologien bag er selvfølgelig, at du vinder oftere, fordi du har flere muligheder for at vinde, og hvem har ikke lyst til at vinde hele tiden? Du øger derfor din indsats og forstætter med at spille, fordi du har en fornemmelse af, at du tjener penge. Gevinsterne viser sig imidlertid at være mindre, end de beløb du putter i maskinen for at spille. Casinoet tager stadig alle dine penge, men de gør det langsomt, og uden du helt opdager det.

6) Audio-visuel positiv forstærkning

Blinkende lys i flotte farver og knitrende, høje lydeffekter har været en uundgåelig del af gamblingen, så længe nogen kan huske. Det er dog kun de færreste, der er klar over, at den iøjnefaldende indpakning er designet til at opretholde din opmærksomhed, når den i første omgang er vakt.

Der ligger overraskende mange overvejelser bag udviklingen af en tilfredsstillende audio-visuel oplevelse. Lyden skal være høj nok til at overdøve dine omgivelser, men ikke så høj, at den distraherer dig. Den skal også passe til de ting, du ser på skærmen. Det giver dig nemlig en fornemmelse af, at dine handlinger betyder noget, og at du på en eller anden måde har indflydelse på spillet. Det samme gælder for det visuelle udtryk. Billederne skal være farvestrålende og iøjnefaldende, men på et niveau, hvor de ikke forstyrrer spillet. Du skal bare have noget flot at se på, mens du lægger hjernen til side ...

7) Zone-befordrende funktioner

Tidligere i artiklen var vi inde på, at spilafhængighed kan være et resultat af en mestringsstrategi, der er løbet løbsk i forsøget på at undslippe negative følelser. Antropologen Natasha Schüll har defineret den såkaldte "Zone" som en nøgle til at forstå denne type adfærd.

"Zonen", der også kaldes for "gambler’s high", er den tilstand, spillere befinder sig i, når de er fuldstændig opslugt af spillet. De mister tidsfornemmelsen og spiller i timevis, indtil et eller andet distraherer dem og river dem ud af deres "trance".

Vi har allerede været inde på to af de hovedkomponenter, der leder spillerne ind i zonen: grafikken og lyden. Spildesignerne har imidlertid et tredje es i ærmet, når de forsøger at indfange spillerne. Hastigheden i spillet er det absolut vigtigste element. Hvis gameplayet er for langsomt, keder spillerne sig. Hvis det er for hurtigt, bliver de frustrerede. Spiludviklerne er derfor begyndt at programmere deres spil, så de tilpasser sig spillernes foretrukne hastighed.

Der er imidlertid en funktion, der fuldstændig overflødiggør alle disse overvejelser, og auto-play er ikke engang nogen nyhed i spillebranchen. Det er en integreret del af gamblingkulturen, som ingen kunne drømme om at sætte spørgsmålstegn ved. Kun de færreste tænker over, at det faktisk kan være ret farligt under visse omstændigheder. Når du først har trykket på auto-play, behøver du ikke gøre mere. Spillet spiller sig selv, og mens det gør det, er du lykkeligt fri for at tænke over, hvor lang tid du egentlig har spillet i, og hvor mange penge du har puttet i maskinen.

Konklusion

Spilafhængighed er langt mere komplekst, end de fleste tror. Kombinationen af biologiske og psykologiske faktorer gør det til en stærk modstander at stå overfor. Hvis du har mistanke om, at du selv eller en i din omgangskreds kunne have tendens til at blive afhængig, kan vi stærkt anbefale dig at læse vores artikel om Symptomer og diagnosticering af problemspil. Hvis du kender nogen, der allerede har fået dårlige spillevaner, må du meget gerne foreslå dem at læse vores artikel om at komme ud af spilafhængighed samt måske kaste et blik på vores liste over behandlingssteder for spilafhængighed.

Udgivet: 

13.12.2020