Hjælp til problemspillere
Hjem Ansvarligt spil og hjælp til problemspillere Symptomer og diagnosticering af problemspil

Symptomer og diagnosticering af problemspil

Det er kendt under mange navne: Problemspil, ludomani, spillemæssig forstyrrelse, patologisk gambling, tvangsgambling, spilafhængighed og adskillige andre. De præcise definitioner adskiller sig en smule, alt efter hvem du spørger, men den grundlæggende definition er den samme. Gambling anses for at udgøre et problem, når en person har en trang til at fortsætte sit spil på trods af negative og skadelige konsekvenser og/eller et ønske om at stoppe.

For langt de fleste er pengespil en harmløs fornøjelse, men når det udvikler sig til at have en negativ indflydelse på dit liv, kan konsekvenserne være ødelæggende. Derfor er det af yderste vigtighed at få kigget dine spillevaner efter i sømmene, hvis du får en fornemmelse af, at der er noget galt – og få taget de nødvendige skridt, hvis tingene er ude af kontrol.

Hvis dine spillevaner (eller spillevanerne hos en af dine nærmeste) har udviklet sig til et problem, giver denne artikel dig et indblik i, hvilken udfordring du står overfor, og en række bud på, hvad du kan gøre ved det.

Indholdsfortegnelse:

  1. Hvad er problemspil?
  2. Problemspillets faser
  3. Tegn på problemspil
  4. Diagnosticering af problemspil
  5. Hvad kan der gøres ved det?

Definition af problemspil

Vi har allerede nævnt den grundlæggende definition af problemspil i artiklens første afsnit. Problemspil er trangen til at spille videre på trods af negative og skadelige konsekvenser og/eller manglende evne til at stoppe med at spille, selvom man ved, man burde. Problemspillere spiller videre, selvom deres spillevaner påvirker dem (eller mennesker omkring dem) negativt, også selvom de egentlig har lyst til at stoppe.


Hvis du har en fornemmelse af, at dit spil påvirker dit liv negativt, eller du ikke kan stoppe, selvom du har lyst til det, kan vi kun anbefale, at du tager et grundigt kig på dine spillevaner og iværksætter de nødvendige foranstaltninger.

Problemspil handler ikke nødvendigvis om, hvor meget du spiller for, eller størrelsen på dine indsatser. Det er ofte spillets konsekvenser for dit liv, din familie, dine venner og dine omgivelser, der er i fokus. Det er imidlertid ingen hemmelighed, at mennesker, der spiller regelmæssigt og for større indsatser, har en højere risiko for at udvikle skadelige spillevaner.

Definitionens udvikling over tid

Selvom selve ordet "spilafhængighed" har været kendt længe, er problemspil ikke blevet officielt anerkendt som en egentlig afhængighedslidelse før for ganske nylig. Hos American Psychiatric Association – og en del andre organisationer – har patologisk gambling imidlertid været klassificeret som en impulskontrolforstyrrelse i årevis. Det kan være en af årsagerne til, at begrebet "tvangsgambling" stadig anvendes fra tid til anden.

Det var også American Psychiatric Association, der i deres femte udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) fra 2013, for første gang rent fagligt benævnte problemspil som en afhængighedsforstyrrelse eller slet og ret en afhængighed. I Danmark bruger vi som bekendt betegnelsen "ludomani" i vid udstrækning, men begge begreber formidler på fornuftig vis ligheden med stofafhængighed eller narkomani, selvom det officielt klassificeres i en anden kategori af forstyrrelser.

Både spilafhængighed og de fleste typer stofafhængighed sigter mod at aktivere hjernens belønningsmekanismer, hvilket ikke gør sig gældende for impulskontrolforstyrrelser.

Beslutningen om at reklassificere problemspil som en afhængighedsrelateret forstyrrelse var særdeles vigtig, fordi det ikke bare har ændret, hvordan fagpersoner ser på lidelsen, men også hvordan den behandles. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at læse vores artikel om behandling af problemspil.

Hvordan problemspil udvikler og ændrer sig over tid

En problemspillers adfærd er ikke statisk. Symptomerne har tendens til at udvikle og ændre sig over tid, ofte i en form for cyklus. For at give dig en bedre forståelse af, hvad problemspillere almindeligvis gennemgår, har vi valgt at illustrere problemspillets foranderlige natur ud fra to "modeller".

Brug dem til at forstå dine egne udfordringer, hvis du har problemer med spil, eller til at få større empati for problemspillere i din omgangskreds, så du kan hjælpe dem tilbage på sporet.

Problemspillets tre faser

Vi tager udgangspunkt i de tre faser af problemspil, der beskrives af Robert L. Custer, M.D., i hans diagram over tvangsgambling og behandling. Diagrammet indeholder også tre faser af behandlingen, men her nøjes vi i første omgang med at fokusere på problemspillet. Du kan læse mere om de tre behandlingsfaser i vores artikel om, hvordan du kommer ud af spilafhængighed.

1. Vinderfasen

Problemspil begynder ikke nødvendigvis med tabte penge. Tværtimod kan store gevinster ofte lægge kimen til problematisk adfærd senere i forløbet. Den store gevinst (eller måske endda en mindre gevinst) kan nemlig øge den potentielle problemspillers interesse og fascination af spillet. Det kan så siden hen udvikle sig til et gambling-problem eller endda en reel afhængighed.

En gevinst fører nemt til mere spil i jagten på endnu flere gevinster. Spilleren oplever gamblingen som spændende, gevinsterne giver et kick, og langsomt, men sikkert kommer spillet til at fylde mere og mere.

I vinderfasen opfattes spillet generelt ikke som et problem, hverken hos spilleren selv eller dennes omgivelser. Gambling ses som en form for underholdning og foregår ofte i selskab med andre.

Bemærk: For langt de fleste forbliver spillet heldigvis en form for underholdning, men for de uheldige udvikler det sig til en mere og mere problematisk vane, som beskrevet i de følgende faser.

2. Tabsfasen

Som nævnt igen og igen på Casino Guru er det ikke muligt at vinde penge på online casinoer i det lange løb. Det bør derfor ikke være nogen overraskelse, at vinderfasen på et tidspunkt får en ende. Og det er her tabsfasen begynder.

I tabsfasen begynder spilleren at spille i længere tid, at spille alene og i det hele taget at blive endnu mere optaget af gambling. Men fordi han eller hun nu taber penge i stedet for at vinde dem (eller få det til at gå lige op), begynder spillet at udgøre et problem.

Problemerne skyldes imidlertid ikke kun de tabte penge, men også ændringer i personligheden, nedprioritering af arbejde, en ligegyldig attitude og en lang række lignende faktorer. Vi kommer ind på flere symptomer på problemspil senere i artiklen, men mange af dem manifesterer sig altså i tabsfasen.

Pengene begynder også at udgøre et problem. Det er svært at finansiere problematiske spillevaner i det lange løb, så mange i tabsfasen begynder at låne penge eller finde alternative måder at få penge til spillet på (både legale og illegale). Gælden begynder at vokse og bliver tiltagende svær at få betalt tilbage.

3. Desperationsfasen

Efterhånden glider spilleren over i desperationsfasen. Besættelsen af gambling øges, og mange vender sig mod kriminelle aktiviteter for at få råd til at spille. Anger, skyldfølelse og panik sætter ind, når spilleren indser, hvad han eller hun har gjort, og hvor svært det bliver at vende tilbage til et normalt liv.

Spillerens forhold til sine pårørende påvirkes negativt, efterhånden som folk omkring opdager de problematiske spillevaner, og både arbejdsliv og sociale forhold tager skade. Da det kan være svært at tage ansvar for sine handlinger, er det heller ikke ualmindeligt, at spilleren bebrejder andre for sin ulykke.

Efter desperationsfasen rammer spilleren mere eller mindre bunden. Håbløsheden sætter ind, og spilleren oplever abstinenssymptomer, når der ikke længere er penge til spil. Ofte kommer der et sekundært misbrug af alkohol og/eller stoffer til, hvilket medfører endnu flere finansielle problemer og en markant øget risiko for at komme i karambolage med loven i forsøget på at skaffe penge. Det er her, de fleste bryder sammen, og mange ser selvmord som den eneste udvej.

Problemspillets cyklus

Beskrivelsen af problemspillets tre faser er i mange aspekter ganske dækkende, men modellen præsenteres stort set lineært, ud fra en antagelse om at problemspilleren går i lige linje fra den ene fase til den næste med direkte kurs mod bunden. Sådan foregår det imidlertid sjældent i virkeligheden. Problemspil udvikler sig som regel i en form for cyklus, hvor spilleren springer frem og tilbage mellem faserne. Vi er derfor nødt til inddrage GamCares problemspilscyklus for at få et mere komplet billede.

Cyklussen består af fem "stadier":

  1. Udløser – En udløser er noget, der får spilleren til at tænke på at spille igen efter en periode uden spil. Udløseren kan både være intern, f.eks. en følelse, der får spilleren til at ty til gambling, og ekstern, som at gå forbi et værtshus, hvor der står en spillemaskine. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at udløsere kan ændre sig over tid, og at de enkelte gambling-episoder kan udløses af forskellige ting.
  2. Trang – Når spilleren har været udsat for udløseren, begynder trangen til at spille at udvikle sig. Den bliver mere og mere vanskelig at modstå, og før eller senere begynder spilleren at spille igen.
  3. Gambling-episode – Selve spillet betegnes som en gambling-episode, og det gælder uanset, om spilleren taber eller vinder.
  4. Yderligere gambling – Den indledende gambling-episode fører som regel yderligere spil med sig – enten for at vinde det tabte tilbage eller for at vinde endnu mere.
  5. Gambling-stop – Spillet hører op. Sædvanligvis sker det af én af to årsager – enten er der ikke mere tid, eller også er der ikke flere penge. Alt efter hvad der kommer først.

Da der er tale om en cyklus, er det muligt at gå direkte fra stadie fem til stadie ét. Det er faktisk helt almindeligt. For en problemspiller er det egentlig bare et spørgsmål om tid, før en ny udløser dukker op og stimulerer spilletrangen, der igen fører til en ny gambling-episode. Og så videre. Den eneste måde ud af den onde cirkel er at sætte sig ind i problemspillets mekanismer og få sig noget hjælp til at håndtere afhængigheden.

Symptomer og tegn på problemspil

Gambling betragtes som problematisk, når spillere ikke kan stoppe med at spille, selvom spillet påvirker deres liv i negativ retning, eller de har et ønske om at stoppe. Vi har tidligere været inde på en række negative konsekvenser, der kan betragtes som tegn og symptomer på problemspil.

Spilafhængighed påvirker stort set alle aspekter af en problemspillers liv, og symptomerne kan derfor være temmelig forskelligartede. For overskuelighedens skyld har vi inddelt dem i nedenstående kategorier. Hvis du klikker på et link, sender det dig direkte videre til det afsnit af artiklen, der beskriver det aktuelle symptom mere detaljeret.

  1. Skyldfølelse og ønsker om at stoppe med at gamble efter spil
  2. Pengerelaterede symptomer
    • Tab af en betydelig sum penge pga. spil
    • Ønsker om at vinde mange penge (af alt fra egoistiske årsager til mangel på midler for at kunne hjælpe andre mennesker)
    • Spiller videre, indtil alt er tabt
    • Forsøger at vinde tabte penge tilbage
    • Behov for at øge indsatsen for at opnå samme spænding fra gambling
    • Behov for at låne penge til at spille for
    • Manglende lyst til at bruge penge på andet end spil
    • Kriminelle handlinger, der skal finansiere spil
  3. Tidsrelaterede symptomer
    • Gambling optager mere og mere tid
    • Spiller i længere tid end planlagt eller forventet
    • Manglende tid til andre aktiviteter, venner, familie og arbejde pga. gambling
  4. Arbejdsrelaterede symptomer
    • Udeblivelse fra arbejde pga. gambling
    • Nedsat effektivitet og koncentration på arbejdet
    • Tab af ambitioner og mål
  5. Sociale symptomer
    • Belastede forhold
    • Kontakt med andre mennesker glider ud
    • Ødelagt ry og rygte
    • Lyver om spil
  6. Psykologiske og biologiske symptomer
    • Frygt
    • Irritabilitet
    • Søvnløshed
    • Selvdestruktive tanker og overvejelser om selvmord
    • Ligegyldighed
    • Brug af gambling som en flugt fra virkeligheden
    • Depression
    • Angst

Vi beskriver symptomerne mere detaljeret nedenfor, så du kan få en bedre forståelse af, hvordan de viser sig i dagligdagen.

Bemærk: Hvis du ikke vil læse mere om symptomerne, kan du springe videre den del af artiklen, der beskriver, hvordan du finder ud af, om dine spillevaner er problematiske.

Skyldfølelse og ønsker om at stoppe med at gamble efter spil

Problemspillere føler ofte (men bestemt ikke altid), at deres spillevaner påvirker deres liv i negativ retning, men følelsen er bare ikke altid nok til at forhindre dem i at spille. Afhængigheden er simpelthen bare stærkere end ønsket om at stoppe, og derfor har vi her at gøre med et af de absolut vigtigste symptomer på problemspil. Det er også grunden til, at vi her har givet det sin helt egen sektion.

Den manglende evne til at stoppe spillet går ofte hånd i hånd med en alvorlig skyldfølelse, når spillet er overstået. Du kender det måske selv. Du har spillet i et stykke tid og tabt lidt for mange penge, og efterhånden går det op for dig, hvad du har gang i, og at du faktisk ikke længere er i særligt godt humør. Når man vender tilbage til noget, der i sidste ende gør en ulykkelig, er det et tydeligt tegn på afhængighed – eller i det mindste temmelig problematiske spillevaner.

Pengerelaterede symptomer

Et af de mest almindelige symptomer på spilafhængighed er tabet af store pengebeløb. Det er ret indlysende, selv for mennesker, der aldrig har spillet i hele deres liv. Pengeproblemer relateret til spilafhængighed stikker imidlertid en del dybere.

Ønsket om at vinde penge er ofte til stede i spilafhængighedens tidligste udviklingsfaser. Nogle drømmer om den store livsomvæltende gevinst, mens andre bare vil vinde nok til at forsøde tilværelsen for dem selv og deres familie – og de ser gambling som en måde at opnå det på. Den pågældende tankegang er imidlertid særdeles problematisk og bør undgås for enhver pris.

Som du måske allerede ved fra flere af vores andre artikler, er casinospil (og næsten alle andre former for gambling) sat op til at give casinoet en fordel. Du er ganske enkelt handicappet på forhånd og har ingen mulighed for at vinde i det lange løb. Du kan selvfølgelig være heldig og vinde en pæn gevinst, men i mange tilfælde er det bare en form for "lokkemad", der holder dig ved bordet i håb om at have heldet med dig igen.

Som regel sker der imidlertid det modsatte. Problemspillere spiller ofte, indtil de ikke har flere penge tilbage, de kan tabe. De prøver at vinde de tabte penge tilbage, men graver i realiteten bare hullet dybere for sig selv. Og det bliver svære og sværere at "komme op", efterhånden som tiden går.

Problemspilleres familier mærker allerede konsekvenserne, inden alt er tabt. Problemspilleren vil ikke bruge penge på nødvendigheder som mad og bolig, fordi der skal være penge til gambling.

Pengene forsvinder fra problemspilleren som dug for solen, og det går bare hurtigere og hurtigere. Et af tegnene på problematiske spillevaner er behovet for at spille med større og større beløb for at opnå den samme spænding som tidligere. Hvis du ikke føler dig tiltrukket af at spille for de beløb, du i sin tid begyndte med, er det en indikator for, at der kan være noget galt.

Når problemspillere har mistet alle deres likvide midler, begynder de at kigge efter andre måder at finansiere deres spillevaner på. De tager kviklån og begynder at låne penge fra familie, venner og banker – og i de alvorligste tilfælde vender de sig mod kriminalitet for at få penge til at spille for.

Bemærk: Penge og gambling hænger uløseligt sammen, men når afhængigheden tager over, er penge ikke længere nødvendigvis den primære årsag til spillet. Selvom mange problemspillere f.eks. til enhver tid vil hævde, at de spiller for at vinde penge, fungerer pengene i virkeligheden ofte bare som et middel, der giver dem mulighed for at spille i endnu længere tid. Pengene giver dem de nødvendige ressourcer til at vedligeholde deres spilafhængighed.

Den problematik kigger vi nærmere på i vores artikel om, hvorfor gambling er så vanedannende.

Tidsrelaterede symptomer

Et andet aspekt af livet, der ofte påvirkes af problematiske spillevaner, er tiden. Som spilafhængigheden udvikler sig, begynder den at lægge beslag på mere og mere tid, hvilket efterlader mindre og mindre tid til andre daglige gøremål. Hvis du bruger mere og mere tid på gambling, er det et signal om, at du har gang i noget usundt.

Lidt i samme boldgade finder vi problemspillerens tendens til at spille i længere tid end planlagt. Du har måske aftalt med dig selv, at du kun vil spille til klokken det og det, men når tiden er gået, er det bare for svært at stoppe.

Når du bruger mere og mere tid på et casino og/eller involverer dig i nye former for gambling, efterlader det mindre tid til de aktiviteter, du plejer at prioritere, herunder familie, venner og måske endda dit arbejde. Mange problemspillere ender faktisk ud i ikke at lave andet end at spille, sove og spise. Hvis de altså har tid til at spise og sove.

Rendyrkede ludomaner kan være fuldstændig opslugt af gambling. De tænker ikke på andet størstedelen af dagen og er altid på jagt efter mere tid (og flere penge) til spil. Gambling bliver en form for belønning, der samtidig giver et tiltrængt afbræk fra personlige problemer – det kommer vi mere ind på senere.

Arbejdsrelaterede symptomer

Uanset om en problemspiller er lønmodtager, selvstændig eller virksomhedsejer, har gamblingen en tendens til at gå ud over arbejdet. Som tidligere nævnt bliver der mindre og mindre tid til at gå på arbejde, efterhånden som gamblingen fylder mere og mere.

Som selvstændig kan det få umiddelbare konsekvenser for din virksomhed, mens lønmodtagere, der pludselig udebliver fra arbejdet eller ikke udfører deres opgaver, måske endda bliver fyret.

Tid er imidlertid ikke den eneste arbejdsrelaterede udfordring for en problemspiller. Spilafhængighed går også hånd i hånd med nedsat effektivitet. Efterhånden som din hjerne bliver mere og mere opslugt af gambling, får du vanskeligt ved at koncentrere dig om noget som helst andet. Dit arbejde kan altså lide under det, selvom du egentlig bruger lige så meget tid på det som tidligere.

Sidst, men ikke mindst kan et usundt forhold til gambling føre til skrottede ambitioner og mål. Du går ikke længere op i, om du når dine mål og får klaret dine opgaver, og arbejdet kommer til at virke ligegyldigt og egentlig som spild af tid.

Sociale symptomer

Ens sociale liv og forhold lider også under konsekvenserne af problemspil. I takt med at spilafhængigheden bliver værre, bliver problemspilleren mere og mere opslugt af gambling og mister kontakten med familie, venner, partner og kolleger.

Det fører til forhold, der går i stykker, og selvom de en gang imellem kan repareres over tid, er der i mange tilfælde ikke nogen vej tilbage. Når tilliden først er væk, er det ualmindeligt svært at bygge den op igen. Problemspil bærer ansvaret for ødelagte forhold i hobetal gennem årene, og det vil ødelægge endnu flere fremover. Det eneste, du kan gøre, er at prøve at holde op med at spille, inden det er for sent.

Noget andet, der kan tage alvorlig skade af spilrelaterede problemer, er problemspillerens ry og rygte. Hvis det bliver almindelig kendt, at du har problemer med spil, kan det lynhurtigt udvikle sig til en enorm social og arbejdsmæssig belastning, på grund af det negative syn mange har på gambling.

Ludomaner har også tendens til at lyve om deres spillevaner – både over for dem selv og over for andre (familie, venner, kolleger osv.). Det er forholdsvis almindeligt at bekymre sig over, hvordan andre ser på ens spillevaner, og så er det af og til bare nemmere at stikke en hvid løgn for at undgå, at andre blander sig eller ikke længere vil låne dig penge.

Vi har dedikeret en hel artikel til problemspilleres løgne.

Psykologiske og biologiske symptomer

Ludomani er en adfærdsmæssig afhængighed, og det betyder, bl.a. at de fleste symptomer og tegn relaterer sig til den ramtes mentale helbred. Det gælder de fleste af de symptomer, vi allerede har nævnt, og det gælder de mange andre psykologiske tegn på problemspil, vi kommer ind på nu.

En af de følelser, du kan opleve i forbindelse med gambling, er frygt. Det er selvfølgelig ikke en følelse, der er til stede hele tiden, men når den kommer, rammer den hårdt. Mens spillet er i gang, er det hele spændende, og den store gevinst venter helt sikkert lige rundt om hjørnet, men så snart pengene slipper op, og det går op for dig, hvad du har gjort, sniger frygten sig ind på dig. Det er aldrig rart at være bange, og derfor kan det få dig til at gøre irrationelle ting.

Frygt kan også gøre dig irritabel, når du reagerer på de ting, der skræmmer dig. Irritabilitet forårsages imidlertid ikke kun af frygt. Gambling udvikler sig ofte til et følsomt emne, og du kommer nemt til at reagere med irritation, når andre vil tale om det – og det er bestemt ikke nogen god ting, for det har ofte en gavnlig effekt på problemer at tale om dem.

Det er også svært at få en god nats søvn, når spilafhængigheden gnaver. Hjernen er opslugt af gambling og alle konsekvenserne, og det kan være nærmest umuligt at falde i søvn eller sove igennem en hel nat. Rastløshed, manglende evne til slappe af og søvnmangel forværrer bare situationen.

Problematiske spillevaner får mange til foretage selvdestruktive handlinger – især når de har ramt bunden, tabt alle deres penge og ødelagt deres forhold til familie og venner. Selvmordstanker dukker op med jævne mellemrum, og det er her, der kan ske de største skader.

Uanset om du har stærke negative følelser eller oplever andre af ovenstående symptomer, er det helt naturligt at lede efter en flugtvej. Desværre bruger problemspillere ofte gambling til at flygte fra deres problemer, og det gør bare det hele værre og endnu sværere at slippe ud af.

Fordi det er så vanskeligt at finde noget, der kan aflede tankerne fra deres problemer, ender mange ud i at blive ufokuserede, miste interessen for deres omgivelser og være ligeglade med sig selv. Sammen med de tidligere nævnte selvdestruktive tanker og overvejelser om selvmord er det den direkte vej mod katastrofen. Derfor er det også uhyre vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler, så snart du får fornemmelsen af, at der er noget galt.

De psykologiske symptomer på problemspil stopper imidlertid ikke der. Depression og angst er også forholdsvis almindeligt. Blandingen af forskellige psykologiske (og andre) symptomer kan hurtigt blive særdeles farlig, og vi kan derfor kun understrege endnu engang, at du skal gøre noget ved det med det samme, hvis du mistænker, at du har et problem.

Diagnosticering af problemspil: Hvordan finder du ud af, om du er ramt eller ej?

I første omgang kigger vi nærmere på de skridt, du kan tage for at finde ud af, om dine spillevaner er uhensigtsmæssige. For langt de fleste er gambling en harmløs form for underholdning, men så snart det udvikler sig til mere end en "sjov aktivitet", er det vigtigt at stoppe med det samme og om nødvendigt søge hjælp.

I dette afsnit af artiklen kommer vi ind på forskellige måder at diagnosticere problemspil, så du kan få en fornemmelse af, om dine spillevaner er ufarlige eller problematiske. Mere specifikt ser vi nærmere på:

  1. Gamblers Anonymous' spørgeskema
  2. Diagnosticering ud fra DSM-5
  3. Andre diagnosticeringsværktøjer

Gamblers Anonymous' spørgeskema

Gamblers Anonymous er en af de største organisationer for problemspillere i verden, og de har også en lokal afdeling i Danmark. Deres overordnede mål er at hjælpe mennesker med gambling-relaterede problemer over hele verden – enten via en af deres mange støttegrupper eller gennem andre former for hjælp fra mennesker, der selv har stået i samme situation.

For at få et umiddelbart indtryk af om en person er problemspiller eller ej, benytter Gamblers Anonymous sig af et spørgeskema med 20 "ja eller nej"-spørgsmål:

  1. Har du nogensinde forsømt skole eller job på grund af spil?
  2. Har dit spil nogensinde gjort dit familieliv ulykkeligt?
  3. Har spillet påvirket dit rygte eller din anseelse?
  4. Har du nogensinde haft samvittighedskvaler, efter du har spillet?
  5. Har du nogensinde spillet for at få penge til at betale gæld eller for på anden måde at løse økonomiske vanskeligheder?
  6. Er din effektivitet eller dine ambitioner blevet negativt påvirket af dit spil?
  7. Har du følt et behov for hurtigst muligt at vende tilbage til spillet for at vinde det tabte tilbage, efter du har tabt?
  8. Har du en haft en længsel efter at vende tilbage til spillet og vinde mere, efter du har vundet?
  9. Har du ofte spillet, indtil du ikke havde flere penge?
  10. Har du nogensinde lånt penge til at finansiere dit spil?
  11. Har du nogensinde solgt noget for at finansiere dit spil?
  12. Har du følt en modvilje mod at bruge "spillepenge" til almindelige udgifter?
  13. Har spillet gjort dig ligeglad med dit eget og din families velbefindende?
  14. Har du nogensinde spillet længere, end du havde planlagt?
  15. Har du nogensinde spillet for at flygte fra bekymringer, problemer, kedsomhed, ensomhed, sorg eller tab?
  16. Har du nogensinde begået eller tænkt på at begå forbrydelser for at finansiere dit spil?
  17. Har dit spil forårsaget søvnproblemer?
  18. Giver skænderier, skuffelser eller frustrationer dig lyst til at spille?
  19. Har du nogensinde haft lyst til at fejre positive begivenheder med et par timers spil?
  20. Har spillet nogensinde givet dig selvdestruktive tanker eller fået dig til at overveje selvmord?

Spørgeskemaet kan besvares på Gamblers Anonymous' website, hvor du også finder en lang række andre ressourcer om gambling-relaterede problemer. Ifølge Gamblers Anonymous svarer de fleste spilafhængige "ja" til mindst 7 af de 20 spørgsmål. Spørgsmålene kan benyttes som et uofficielt fingerpeg om, hvorvidt der er noget at være bekymret for, men de kan på ingen måde erstatte en officiel diagnose fra en læge eller anden relevant fagperson.

Diagnosticering ud fra DSM-5

Den officielle diagnose ludomani stilles enten ud fra WHO's ICD-11 eller American Psychiatric Associations DSM-5. I Danmark er det officielle redskab ICD-11, men vi har valgt at kigge nærmere på DSM-5, fordi dens kategorisering er mere rigid og derfor en tand mere overskuelig end ICD-11's lidt mere runde kriterier.

DSM-5 definerer en spilleforstyrrelse på følgende måde:

  1. Vedholdende og tilbagevendende problematisk spilleadfærd, der medfører klinisk signifikant svækkelse eller nød, som indikeret ved at individet udviser fire (eller flere) af de følgende symptomer i løbet af en 12-måneders periode:
    • Stadig stigende indsats er nødvendig for at opnå den ønskede spænding.
    • Er irriteret og rastløs under forsøg på at skære ned på eller stoppe med pengespil.
    • Har gjort gentagne mislykkede forsøg på at kontrollere eller stoppe med at spille.
    • Er ofte optaget af at tænke på spil (genoplever tidligere spilleoplevelser; planlægger næste spilsession; grubler over, hvor pengene til næste spil skal komme fra etc.).
    • Spiller ofte for at undertrykke ubehagelige følelser som angst, hjælpeløshed, skam eller depression.
    • Prøver ofte at dække tabene ved spil ved at fortsætte med at spille.
    • Lyver for at undgå, at andre får indblik i spillebehovet.
    • Har bragt betydningsfulde relationer, arbejdsforhold eller karrieremuligheder i fare på grund af spilletrangen.
    • Er afhængig af andres hjælp til at komme ud af økonomiske problemer forårsaget af spil.
  2. Den problematiske spilleadfærd kan ikke på mere overbevisende vis tolkes som en manisk episode.

Hvis du kan nikke genkendende til mindst fire af ovenstående kriterier, anses dine spillevaner for problematiske ifølge DSM-5. DSM-5 angiver tre sværhedsgrader:

  • Mild: Fire til fem kriterier er opfyldt
  • Moderat: Seks til syv kriterier er opfyldt
  • Svær: Otte til ni kriterier er opfyldt

DSM-5 skelner også mellem episodiske og vedholdende tilfælde af spilleforstyrrelser:

  • Episodisk: Opfylder det diagnostiske kriterie mere end én gang og involverer symptomer, der aftager i adskillige måneder mellem perioderne med spilafhængighed.
  • Vedholdende: Oplever vedvarende symptomer og opfylder de diagnostiske kriterier i flere år.

Ifølge DSM-5 er en person ikke længere spilafhængig, når følgende kriterier er opfyldt:

  • Tidlig bedring: Efter tidligere at have opfyldt de diagnostiske kriterier for spilafhængighed har ingen af kriterierne været opfyldt i mindst tre og højst tolv måneder.
  • Varig bedring: Efter tidligere at have opfyldt de diagnostiske kriterier for spilafhængighed har ingen af kriterierne været opfyldt i mindst tolv måneder.

Bemærk: DSM-5's diagnostiske kriterier er væsentlig mere komplicerede og specifikke end de 20 spørgsmål fra Gamblers Anonymous. Dette skyldes, at DSM-5 er et arbejdsredskab for medicinsk fagpersonel. Du kan bruge kriterierne til at få et overordnet billede af, om dine spillevaner er problematiske, men du hverken må eller kan benytte dem til at diagnosticere dig selv.

Andre diagnosticeringsværktøjer

Der findes mange andre værktøjer, der kan hjælpe spillere med at vurdere deres spillevaner og finde ud af, om de har brug for hjælp. Tilgangen kan adskille sig en smule fra værktøj til værktøj, men i sidste ende er princippet det samme. De stiller spørgsmål om ludomaniens forskellige symptomer og vurderer, hvor stor en "fare" spilleren befinder sig i.

Du kan prøve en række af dem via nedenstående links:

Bemærk: Af pladsmæssige årsager har vi ikke nævnt alle værktøjer på markedet. Mange casinoer tilbyder deres egne selvvurderingsværktøjer, men vi har valgt at fokusere på anerkendte organisationer, der arbejder for sikkert spil og behandling af problemspil.

Hvad gør du, hvis du har et gambling-problem?

Når du først har erkendt, at dine spillevaner er problematiske, har du adskillige muligheder. Der er mange måder at komme ud af spilafhængighed på, lige fra selvhjælpsmetoder over telefonrådgivning til støttegrupper og rehabiliteringsklinikker.

Hvilken metode, der passer dig, afhænger af din specifikke situation, og hvor alvorligt du er ramt, men i første omgang gælder det om simpelthen at gøre noget, så snart du mærker, at dit spil er ved at komme ud af kontrol. Ingenting er det værste, du kan gøre. Det går ikke over af sig selv, og ventetid gør bare tingene værre.

Selv hvis du kun udviser nogle få af symptomerne i artiklen, bør du overveje at søge hjælp. Det er bedre at være på den sikre side, når det handler om en ødelæggende sygdom som ludomani. Du kan læse mere om dine muligheder i vores artikel om behandling af problemspil.

Kunne det være noget for dine venner?

Del artiklen, og giv dem besked.

Del