Hvad spillere bør gøre for at sikre sig en fair behandling fra online casinoer

Online gambling bør være fair for alle. Som vi har beskrevet i vores kodeks for fair gambling for online casinoer, er fairness fortrinsvist casinoernes ansvarsområde, men derfor skal du som spiller alligevel være opmærksom på, hvordan du opfører dig, så du ikke (bevidst eller ubevidst) kommer til at foretage dig noget, der kan true din casinokonto og/eller de penge, der står på den.

Hovedidéen med dette kodeks er at beskrive et sæt regler og fremgangsmåder, der, hvis de følges af begge parter, giver os en spilleverden på internettet med kun få gnidninger mellem casinoer og spillere, færre spillerklager og frem for alt; et mere sikkert miljø for alle.

Den aktuelle del af vores kodeks for fair gambling beskriver, hvad spillerne efter vores mening bør gøre og undlade at gøre for at beskytte deres konti og penge. Hvis du vil have hele billedet med, er du velkommen til også at læse hovedartiklen om vores kodeks for fair gambling.

Indholdsfortegnelse:

  1. Forskellen mellem "fair" og "fair og sikre" casinoer
  2. Anbefalinger til spillere, der spiller på "fair og sikre" casinoer
  3. Anbefalinger til spillere, der spiller på "fair" casinoer
  4. Anbefalinger til spillere, der spiller på andre casinoer

1. Forskellen mellem "fair" casinoer og "fair og sikre" casinoer

Der kan være stor forskel på casinoer, når det gælder fairness og spillersikkerhed. Vores anmelderteam har omhyggeligt gennemgået i tusindvis af gambling-sites, og ud fra spillerklager og en lang række andre faktorer står det rimeligt klart, at visse casinoer tilbyder deres spillere et langt mere fair og sikkert spillemiljø end andre.

Vi er derfor begyndt at opdele casinoerne i henholdsvis "fair" casinoer og "fair og sikre" casinoer, så spillerne ved, hvad de går ind til, inden de opretter en konto. Du kan læse mere om opdelingen i vores kodeks for fair gambling for casinoer, men hoveddefinitionerne finder du nedenfor. Her kan du også se vores anbefalinger til, hvordan du undgår problemer og minimerer din risiko for at blive dårligt behandlet.

Definition af fair og sikre casinoer

"Fair og sikre" casinoer lever op til alle kriterier for "fair" casinoer (se nedenfor) og har desuden implementeret forholdsregler, der forhindrer spillere i ubevidst at overtræde reglerne eller handle imod deres egne interesser.


På et "fair og sikkert" casino risikerer du derfor ikke uforvarende at komme til at overtræde vilkår og betingelser eller foretage dig andre ting, der kan koste dig pengene på din konto. Mere specifikt skal "fair og sikre" casinoer:

  • Håndhæve begrænsninger af maksimumindsatser, spil og alle andre bonusbetingelser.
  • Advare dig om, at du er ved at foretage dig noget, der ikke er i din egen interesse (f.eks. hvis du er ved at acceptere en bonus, der annullerer dine gevinster fra en tidligere bonus).
  • Kontrollere, om du har mere end én konto, ved kontooprettelse (vi foreslår, at casinoet tjekker spillernavn og fødselsdato i deres database og viser en advarsel, hvis de finder et match. Se mere nedenfor).

Hvis du spiller på et "fair og sikkert" casino, bør du kun være nødt til at følge disse regler:

  1. Brug kun dit eget navn og dine egne personlige oplysninger (adresse, kontaktoplysninger etc.), når du opretter din casinokonto.
  2. Brug kun betalingsmetoder (bankkonti, kreditkort etc.), der er oprettet i dit eget navn.
  3. Vær opmærksom på, at bonusser altid er underlagt specifikke regler. Reglerne er angivet i den aktuelle bonus’ vilkår og betingelser.
  4. Udnyt ikke softwarefejl, hvis du løber ind i dem.

Definition af fair casinoer

Et "fair" casino er et online casino, der:

  • Udbetaler alle retmæssige gevinster
  • Ikke har unfair paragraffer i sine vilkår og betingelser (T&C) (mere om det senere i artiklen)
  • Ikke benytter sig af vildledning og manipulation til at narre spillere
  • Håndhæver begrænsninger af lande (tillader ikke spillere fra udelukkede lande at oprette konti og spille fra dem) og begrænsninger af bonusser (udbetaler kun bonusser til kvalificerede spillere)

Hvis dit casino ikke lever op til kriterierne for "fair og sikre" casinoer, men trods alt lever op til kriterierne for "fair" casinoer, gør du klogt i også at følge disse regler:

  1. Opret ikke mere end én konto.
  2. Læs vilkår og betingelser for bonusser omhyggeligt med særligt øje for eventuelle særregler, der træder i kraft, når du spiller med bonuspenge.
  3. Overvej, om du bør læse casinoets generelle vilkår og betingelser. Ideelt set bør det ikke være nødvendigt at læse dem som spiller, men det kan i mange tilfælde være en god idé at gøre det alligevel.

Hvis du prøvet at blive uretfærdigt behandlet af et online casino, har du nok allerede lagt mærke til, at vores definitioner kun fokuserer på en del af det, der er afgørende for, om et online casino er fair eller ej. Hvis du vælger at spille på et casino, der ikke lever op til kriterierne i nogen af kategorierne ovenfor, bør du følge alle nedenstående anbefalinger og være endnu mere forsigtig, da din risiko for at havne i problemer er en hel del større – også selvom du på ingen måde overtræder reglerne.

Vi anbefaler derfor altid, at du spiller på et casino, der mindst er i kategorien "fair". Hvis du er på udkig efter et nyt casino, er vores liste over de bedste online casinoer et godt udgangspunkt for at finde ærlige sites, der behandler deres spillere ordentligt. Vi anbefaler også, at du læser hele vores anmeldelse af dit potentielle casino igennem, og måske også vores artikel om, hvordan du vælger online casino, inden du træffer din beslutning.

Bemærk: Vi går i dybden med vores anbefalinger længere nede i artiklen, så læs endelig videre. Artiklens sidste afsnit indeholder anbefalinger til, hvilke forholdsregler du bør tage, hvis du spiller på et casino, der hverken lever op til kriterierne for at være "fair og sikkert" eller "fair".

2. Anbefalinger til spillere, der spiller på "fair og sikre" casinoer

Når du spiller på et "fair og sikkert" casino (som defineret tidligere), skal du altid spille under dit rigtige navn og angive sandfærdige og nøjagtige oplysninger, når du opretter din konto. Det samme gælder for betalingsmetoder, der også altid skal være oprettet i dit eget navn.

Når du tager imod en bonus, bør du altid læse bonussens vilkår og betingelser, så du ved, hvad du går ind til. Sidst, men ikke mindst må du ikke udnytte fejl i softwaren, hvis du løber ind i dem.

Bemærk: Læs mere om de mest almindelige bonusvilkår i vores separate artikel om bonusser og kampagner.

Se mere om at spille på "fair og sikre" casinoer nedenfor.

Håndhævelse af regler

På et "fair og sikkert" casino risikerer du ikke uforvarende at komme til at overtræde reglen om maksimumindsats. Den håndhæves nemlig af casinoet, og softwaren forhindrer dig simpelthen i at placere højere indsatser end det, der er tilladt. Du skal heller ikke være nervøs for at komme til at oprette mere end én konto. Casinoets system registrerer, hvis du allerede har en konto, og informerer dig om det, hvis du forsøger at oprette en ny.

Spil med bonuspenge

Hvis du modtager en bonus fra casinoet, er det altid en god idé at læse bonussens vilkår og betingelser – også selvom casinoet er "fair og sikkert" i henhold til definitionen her i artiklen. På "fair og sikre" casinoer risikerer du som udgangspunkt hverken at komme til at spille spil, du ikke må, eller satse mere end tilladt, men der kan stadig være andre regler, du skal følge.

Din samlede gevinst fra en bonus uden indbetaling kan eksempelvis være begrænset til et vist beløb, hvilket vil være temmelig rart at vide på forhånd. Det er også i bonussens vilkår og betingelser, du finder de omsætningskrav, den aktuelle bonus er underlagt.

Betalinger

Når du sætter penge ind på din casinokonto og trækker dem ud igen, må du udelukkende bruge bankkonti og kreditkort, der er oprettet i dit eget navn. Ellers kan du komme i problemer, især når du vil have dine gevinster udbetalt. Reglen er fortrinsvis implementeret for at forhindre misbrug af kreditkort, men den indgår også i de internationale foranstaltninger mod hvidvask af penge.

Softwarefejl

Sidst, men ikke mindst må du aldrig udnytte fejl i softwaren eller andre tekniske utilstrækkeligheder. Du må eksempelvis ikke benytte elektroniske apparater til at forsøge at forudsige udfaldet af et live roulettespil. Gambling skal også være fair fra spillerens side.

I den ideelle verden burde spillere med rent mel i posen ikke have noget at bekymre sig om. Desværre kan langt størstedelen af casinoerne ikke beskrives som "fair og sikre", og selv de mest retskafne spillere bør derfor tage deres forholdsregler, når de spiller på dem. Det handler det næste afsnit af artiklen om.

3. Anbefalinger til spillere, der spiller på "fair" casinoer

Hvis dit casino ikke lever op til ovenstående kriterier for at være "fair og sikkert", men stadig behandler sine spillere fair (dvs. lever op til kriterierne for et "fair" casino ovenfor), bør du være en anelse mere forsigtig. Ikke fordi casinoet forsøger at narre dig, men fordi der kan ske noget uhensigtsmæssigt ved et uheld.

Hvad bør du så gøre, når du spiller på et "fair" casino, ud over hvad vi allerede har nævnt for "fair og sikre" casinoer ovenfor?

  • Du må kun oprette én konto på hvert casino. Generelt falder straffen prompte, hvis du opretter mere end én konto, også selvom du ikke har gjort det med vilje.
  • Hvis du overvejer at tage imod en bonus, bør du læse bonussens vilkår og betingelser, så du har styr på omsætningskrav, tilladte spil, maksimale indsatser og alle andre begrænsninger, der kan være gældende, når du spiller med bonuspenge. Læs mere om de mest almindelige bonusvilkår i vores separate artikel om bonusser og kampagner.
  • Vi anbefaler også, at du læser de generelle vilkår og betingelser, selvom det ikke er strengt nødvendigt for et "fair" casino. Det skader imidlertid aldrig at have kendskab til alle relevante informationer.

Generelt skal du tænke dig lidt mere om på "fair" casinoer, fordi de ikke automatisk håndhæver vigtige regler og derfor ikke kan kaldes "fair og sikre" i henhold til vores definition. Med det sagt er det vigtigt at huske på, at der også findes unfair casinoer på nettet. Derfor anbefaler vi, at du bruger vores liste over de bedste casinoer og læser hele vore anmeldelse, inden du begynder at spille. Ligegyldigt hvad du gør, er der nemlig ikke noget, der kan beskytte dig, hvis du ender med at spille på et uærligt gambling-site.

4. Anbefalinger til spillere, der spiller på casinoer i andre kategorier end "fair" og "fair og sikkert"

Selvom vi anbefaler, at du spiller på casinoer, der mindst kan kategoriseres som "fair" efter ovenstående kriterier, kommer du måske alligevel på et tidspunkt til at spille på et casino, der ikke helt lever op til kravene. Hvis det sker, er det ekstremt vigtigt, at du ikke kommer til at overtræde reglerne.

Her er et eksempel: De fleste casinoer accepterer kun spillere fra bestemte lande og tilbyder kun bonusser til spillere fra bestemte lande. De aktuelle lande er angivet i deres vilkår og betingelser eller den aktuelle bonus' vilkår og betingelser. "Fair" og "fair og sikre" casinoer går skridtet videre og forhindrer spillere fra udelukkede lande i overhovedet at oprette en konto eller modtage en bonus, de ikke er berettiget til.

Det er imidlertid ikke alle casinoer, der har den tilgang. På en del casinoer kan du uden problemer oprette en konto, selvom du kommer fra et udelukket land, eller modtage en bonus, du ikke er berettiget til. Du kan også sagtens spille, men hvis du vinder, henviser casinoerne til landebegrænsningen og nægter at udbetale din gevinst. Casinoer af den slags er ikke sikre steder at spille, fordi du risikerer at komme i problemer, hvis du ikke læser deres vilkår og betingelser eller bare overser, at du befinder dig i et udelukket land.

Problemer på grund af udelukkede lande er noget af det, vi oftest oplever. Derfor anbefaler vi altid, at du kontakter casinoets kundeservice, når du læst de øvrige vilkår og betingelser. Spørg kundeservice, om du kan spille fra det land, du befinder dig i, og om du er berettiget til den bonus, du er interesseret i. Gem svarene. De kan være altafgørende, hvis der opstår en tvist på et senere tidspunkt.

Casinoer, der ikke lever op til vores kriterier for "fair gambling", kan også have mange andre unfair regler i deres vilkår og betingelser – og til tider endda regler, der ikke står skrevet nogen steder; se afsnittet om skjulte og luskede regler i vores kodeks for fair gambling for casinoer. Unfair casinoer går desuden ofte til yderligheder for at finde undskyldninger, så de kan slippe for at udbetale retmæssige gevinster til spillere, der i bund og grund intet har gjort galt.

Summa summarum, vær opmærksom på alle regler, og følg dem omhyggeligt. Tag om muligt screenshots af alle relevante informationer som vilkår og betingelser, vilkår og betingelser for bonusser, chat-udskrifter, mails fra casinoet osv., der kan være til nytte, hvis casinoet senere behandler dig dårligt, så du er nødt til at indsende en klage. Du kan selvfølgelig også bare finde et bedre casino og spille der i stedet for.

Del artiklen
flash-message-news
Nyheder fra Casino Guru – Følg dagens nyheder fra spilleindustrien
Følg os på sociale medier – daglige indlæg, bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om nye bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere