Mobiltelefoner og tablets bruges nu mere end klassiske computere inden for stort set alle områder, inklusive gambling. De fleste online casinoer understøtter mobilenheder på en eller anden måde, men nogle gamblingsites gør alt, hvad de kan, for at give mobil- og tabletbrugere den absolut bedste oplevelse.
Læs videre, og find ud af, hvilke online casinoer der er mest mobilvenlige i gamblingindustrien.
- Vores kriterier for mobilcasinoer
- Sådan spiller du på et mobilcasino
- Understøttede operativsystemer
- Spiludvalg
- Dataforbrug
Hvilke kriterier kigger vi på, når vi evaluerer casinoer til telefoner og tablets?
Anmeldelsesprocessen for mobilcasinoer adskiller sig ikke synderligt fra anmeldelsesprocessen for "almindelige" online casinoer. Vi tager højde for alle de vigtige aspekter som spillerklager (og hvordan casinoerne håndterer dem), spiludvalg, sprogmuligheder osv. Få flere oplysninger om vores anmeldelsesproces for casinoer.
Hvis et casino skal klassificeres som exceptionelt mobilvenligt og opnå en placering højt på vores liste, er de "sædvanlige" kvaliteter, vi går efter på online casinoer, imidlertid ikke nok i sig selv. Casinoet skal også gøre alt, hvad der står i dets magt for at tage sig godt af mobilbrugere og imødekomme deres krav, når de spiller online.
Næsten alle online casinoer har i dag mobilversioner af deres sites, så spillere kan spille på deres telefoner og tablets. Der er imidlertid ikke mange casinoer, der har gjort det helt store ud af dem. Vi kigger på faktorer som den mobile brugeroplevelse, det mobile spiludvalg, særlige bonusser for mobilspillere og en lang række andre aspekter, der er vigtige for mobilbrugere.
Hvis du er på udkig efter en fantastisk mobil spiloplevelse hos en pålidelig spiludbyder, kan vi kun anbefale, at du vælger et af de casinoer, der ligger i toppen af vores liste.
Sådan spiller du på et mobilcasino
Det er ingen sag at komme i gang med at spille på et mobilcasino. Du skal bare vælge det bedste online casino ud fra dine behov, oprette en konto og kaste dig ud i det.
Der to hovedtyper af mobilcasinoer:
- Browserbaserede mobilcasinoer (også kaldet "instant casinoer")
- Downloadede mobilcasinoer (casinoapps)
Browserbaserede casinoer kan spilles på stort set alle smartphones med en internetbrowser. Du indtaster bare casinoets webadresse i din browser, logger på (eller opretter en konto) og trykker på det spil, du vil prøve.
Downloadede mobilcasinoer er en anelse mere komplicerede, fordi du først skal downloade og installere applikationen. Når det er klaret, er det imidlertid mindst lige så nemt som med et browserbaseret mobilcasino. Du er nemlig fri for at åbne casinoets website, hver gang du vil spille. Du åbner bare appen, og så er du klar.
Bemærk: Der findes mange apps med gratis spillemaskiner til din mobiltelefon og tablet, men de fungerer ikke som rigtige online casinoer. De giver dig ofte mulighed for at købe virtuelle mønter til at spille for, men du kan ikke veksle dem tilbage til rigtige penge igen, og du kan derfor ikke trække dine gevinster ud. Tag endelig ikke fejl af dem og reelle casinoapps fra online casinoer med gyldig licens. Hvis du endelig vil spille casinospil for sjov, så finder du masser af gratis demoversioner lige her på vores website.
Mobile operativsystemer og casinoer
Der findes fornuftige online casinoer til alle de populære mobile operativsystemer. Bruger du en af følgende enheder, får du ingen problemer med at finde et casino, der passer dig:
- Android-telefoner og -tablets (Samsung, Huawei, Xiaomi, Lenovo, LG, Google Pixel etc.)
- iOS-enheder – iPhone og iPad
- Windows Phone-enheder (Microsoft, Nokia etc.)
- Blackberry-telefoner
Vær opmærksom på, at det kan være forskelligt, hvad du kan få adgang til, ud fra hvilken enhed du bruger. Online casinoer med veludviklede browserbaserede mobilsites burde dog fungere fint i operativsystemerne på alle ovenstående brands. Alle moderne smartphones har en browser, så du kan få adgang til mobilcasinoer uden problemer.
Når det gælder downloadede casinoapps, hvor du har mulighed for at spille for rigtige penge, kan forskellene være langt større. En række af applikationerne findes kun til bestemte operativsystemer, så det er ikke sikkert, du kan spille i et specifikt casinos app, hvis det ikke understøtter din telefon eller tablet.
Spiludvalg på mobile online casinoer
Desværre er det ikke alle online casinospil, der kan spilles på mobilenheder. En række spil – især de gamle, der ikke er blevet opdateret endnu – kræver, at du har installeret Flash Player, inden du kan spille dem. Da langt de fleste nyere mobiltelefoner og tablets ikke understøtter Flash, kan spillene ganske enkelt ikke spilles på mobilenheder.
Heldigvis bliver der færre og færre af dem. De fleste spil, der i dag kan spilles på online casinoer, kan også spilles på mobilenheder. Mange spil udvikles efterhånden i HTML5, der understøttes af alle moderne browsere.
Procentdelen af mobilvenlige casinospil kommer kun til at vokse fremover, da mobilvenlighed tænkes ind i udviklingen af næsten alle nye spil, og mange af de ældre spil bliver opdateret for at imødekomme det voksende antal mobile spillere.
Vi kan med sikkerhed sige, at du kan finde langt de fleste populære spil som spillemaskiner, roulette, blackjack, craps, video poker etc. på samtlige casinoer på vores liste. Udvalget af specifikke spil varierer fra casino til casino, men du kan som regel finde mindst et par stykker af de spil, du bedst kan lide.
Dataforbrug ved mobilspil
Spiller du casinospil via wi-fi hjemme hos dig selv, behøver du ikke bekymre dig om dataforbrug. Men hvis du vil spille andre steder, er du nødt til at vide en lille smule om, hvor meget data du forbruger, når du spiller casinospil på din mobil. Især hvis du ikke har et abonnement med et vist dataindhold.
Den gode nyhed er, at de enkelte spins på spillemaskiner og hænder i blackjack generelt ikke bruger ret meget data. Tommelfingerreglen siger omkring 1 kB pr. spilrunde, men det er bare et udgangspunkt. Der kan være markante individuelle forskelle.
Den dårlige nyhed er, at tommelfingerreglen kun gælder for det konkrete spil. Inden du begynder at spille, skal du have indlæst både spillet og casinoets website, og det kan bruge en hel del mere data end de førnævnte individuelle runder.