De bedste strategier til spillemaskiner: Tips og tricks til spillemaskiner

Er du nogensinde faldet over et skummelt website, der tilbyder hemmelige strategier til spillemaskiner, som vil give dig et kæmpe overskud? Den slags slipper du for her. I det lange løb kan du nemlig ikke vinde over spillemaskiner.

Med det sagt er der imidlertid mange måder, du kan minimere casinoets langsigtede fordel på. Hvis du læser videre, giver vi dig de mest effektive strategier til spillemaskiner baseret på spil med høj varians.

Resumé af artiklen

Vi testede en række strategier med høj varians i simulationer på spillemaskiner og sammenlignede dem med den mest almindelige måde at spille på (samme indsats på alle spins). Strategierne tog udgangspunkt i at spille med små indsatser og så høj varians som muligt for at opnå en fornuftig chance for at vinde en stor gevinst for så lille en indsats som muligt.


De testede strategier opnåede meget bedre resultater end strategien med konstante indsatser, dvs. lavere gennemsnitligt tab og højere chance for en stor gevinst. Vi kunne konstatere, at Smart Gambler-strategien gav de bedste resultater. Den går ud på at placere små indsatser og bruge dobbelt op-funktionen i håbet om at forvandle de små gevinster til noget større. Det betyder, at den forventede tilbagebetaling med strategien er den samme som spillemaskinens TBP, og det er faktisk det optimale, du kan opnå med en strategi til en spillemaskine.


Du kan læse mere om Smart Gambler nedenfor, hvor du også kan se, hvordan den udmærker sig i forhold til vores andre testede strategier. Du kan også finde generelle tips og tricks til spillemaskiner, som du kan bruge, uanset hvordan du spiller.

Indholdsfortegnelse

  1. Tips og tricks til spillemaskiner
  2. Sådan vinder du stort på spillemaskiner
  3. Strategier til spillemaskiner

Tips og tricks til spillemaskiner

Alle casinospil – også spillemaskiner – er til ulempe for spilleren. Deres TBP er lavere end 100 %, og det giver casinoet en fordel. Det betyder, at du skal være heldig for at vinde, og det er præcis derfor, at en højere varians alt andet lige er bedre for dig.

Forklaring følger ... I spil med lav varians har resultaterne over tid en tendens til at lægge sig tæt op ad den forventede tilbagebetaling, der er under 100 %. I spil med høj varians taber du godt nok også penge i det lange løb, men den høje varians giver dig en chance for at vinde en stor sum penge.

Med andre ord kan du vinde det samme beløb ved at placere mindre indsatser. Hvis du spiller for små indsatser i spil med høj varians, taber du mindre over tid og har stadig chancen for at vinde stort.

Derfor er de fleste af vores tricks og strategier til spillemaskiner baseret på at forøge variansen – med behørigt hensyn til spillets TBP naturligvis.

Trick #1: Undgå spiltyper, der markant reducerer TBP

Langt de fleste online spillemaskiner har samme TBP for alle typer spil. Visse spillemaskiner, der er baseret på klassiske spillemaskiner fra landbaserede casinoer, giver dig imidlertid betragtelig lavere værdi på bestemte spiltyper. Den type spil bør du altid gå langt udenom. Vi illustrerer med to eksempler.

EKSEMPEL #1

Eksempel 1: Spil på 3 gevinstlinjer koster 2 kr., og spil på 1 gevinstlinje koster 1 kr. Det er rimelig åbenlyst, at det ikke kan betale sig at spille på 1 linje, og at TBP vil være ekstremt lav, hvis du gør det alligevel. Her er det altså altid en fordel at spille for 2 kr.

Et eksempel på spil med forskellig TBP: Det er klart bedre at spille for 2 mønter, hvis de giver dig 3 gevinstlinjer, end at spille for 1 mønt, der kun giver dig 1 gevinstlinje
EKSEMPEL #2

Eksempel 2: Spil med maksimal indsats låser op for en bonusfunktion, der fordobler din gevinst på tre joker-symboler. Spillet uden bonusfunktionen har sandsynligvis en forholdsvis lav TBP. Derfor skal du enten vælge en anden spillemaskine eller spille med maksimal indsats, så du får den højeste TBP.

Trick #2: Brug dobbelt op-funktionen til at regulere variansen

Dobbelt op-funktionen (rød/sort) giver dig 50 % chance for at fordoble din gevinst. I visse spil (f.eks. spillemaskiner fra Novomatic) kan du gøre det flere gange i træk (op til 13 i de mest gunstige tilfælde).

Funktionen forøger variansen i spillet dramatisk. På den lange bane erstatter du en stribe små gevinster med forholdsvis få gevinster af højere værdi.

EKSEMPEL

Du spiller uden dobbelt op-funktionen og vinder 40 gange, men kun 1 kr. ad gangen. Hvis du i stedet bruger dobbelt op-funktionen op til 3 gange, kan du nøjes med at vinde 5 gange, fordi du vinder 8 kr. hver gang. Den forventede værdi er den samme over tid, men de individuelle gevinster er større.

Hvis du går efter at vinde stort, er dobbelt op-funktionen lige det, du har brug for. Den er forudsigelig og let at simulere, og vi bruger den i flere af vores anbefalede strategier.

Bemærk: Vær forsigtig med at bruge dobbelt op-funktionen, når du spiller med bonuspenge. Det kan være forbudt ifølge bonussens vilkår og betingelser. Det samme gælder, når du spiller med gratis bonusspins uden indbetaling. Her kan dine muligheder også være begrænset af den spillemaskine, du har fået tildelt dine gratis bonusspins på.

Trick #3: Reducer antallet af gevinstlinjer for at forøge variansen

Du kan ofte opnå en 5 til 10 gange højere varians ved at spille på 1 gevinstlinje ad gangen i stedet for 10.

Hvis du spiller for 2 kr. på én linje, vil dine gevinster i gennemsnit være meget højere (og knap så hyppige), end hvis du spiller for 0,20 kr. på 10 linjer. Når du spiller på 10 linjer samtidig, er gevinsterne i udbetalingstabellen 10 gange mindre. På de fleste spillemaskiner rammer du som regel kun en gevinstgivende kombination på nogle få gevinstlinjer ad gangen, så dine gennemsnitlige gevinster er også lavere.

Vær opmærksom på, at dette trick næsten aldrig kan benyttes af highrollere, fordi der stort set altid er sat en begrænsning for den maksimale indsats pr. linje. Kigger du dig lidt for, kan du dog sagtens finde undtagelser, f.eks. Cleopatra fra IGT.

Hvis du kun sjældent spiller for over 10 kr. pr. runde, er dette trick imidlertid ikke til at komme udenom.

Sådan vinder du stort på spillemaskiner

Som udgangspunkt er du nødt til at satse stort for at vinde stort. Hvis du også vil have den største chance for at vinde stort, er du imidlertid nødt til at maksimere variansen i din strategi til det yderste.

Paradoksalt nok er den mest effektive metode til at VINDE STORT at forsøge at tabe, så hurtigt som muligt. Det giver ikke rigtig mening, vel? Det kræver i hvert fald en forklaring.

Statistisk set (på den lange bane) taber du penge på hver eneste indsats, du placerer. Det er den måde, TBP fungerer på. Hvis du vil tabe mindre over tid, er du altså nødt til at minimere dit samlede antal spil. Du minimerer dit samlede antal spil ved at tabe hele dit budget på så få spil som muligt. Hvis du kan gøre det uden at påvirke TBP, belønner de statistiske principper dig med en større chance for en stor gevinst.

Strategier til spillemaskiner

Nu skal vi til et af de afsnit på casino.guru, som vi er mest glade for. Matematikken i og omkring spillemaskiner er noget af det, vi er allermest passionerede omkring, og flere af de strategier, vi præsenterer nedenfor, har vi selv udviklet uafhængigt af de strategier, du kan finde på andre websites. Vi har testet hver enkelt af dem i vores egen simulationssoftware med reverse-engineered spillemaskiner. I er velkomne til at dele :).

Inden vi kigger nærmere på de specifikke strategier, skal vi dog lige have defineret, hvad vi anser for at være en god strategi. Som tidligere nævnt, er det statistisk set umuligt at opnå overskud på spillemaskiner i det lange løb. Brugbare strategier til spillemaskiner handler langt mere om at finde balancen mellem følgende faktorer:

  • Chancen for at vinde
  • Gevinsternes størrelse
  • Pris
  • Underholdning
  • Spilletid

Ingen spillere er ens, så der er ingen optimal strategi, der passer til alle. Derfor viser vi dig en række forskellige strategier, der passer til forskellige typer spillere. Så kan du selv vælge den, der matcher dit behov.

Ved første øjekast ser det ud som om spillemaskiner handler 100 % om held. Og det gør de – i hvert fald når det handler om den enkelte spilrunde. Det betyder imidlertid ikke, at du er uden mulighed for at påvirke dine chancer ved at anvende en fornuftig indsatsstrategi og vælge det rigtige spil.

Selvom spillemaskiner altså i teorien er uovervindelige, findes der rigeligt med eksempler på spillere, der både legalt og illegalt har formået at udnytte maskinernes svagheder og er gået hjem med betydelige summer. Dem kan du læse mere om i artiklen Sådan vinder du på spillemaskiner.

Her er en liste over faktorer, der definerer din spilstrategi på spillemaskiner:

  • Hvordan du vælger din indsats
  • Hvornår du holder op med at spille
  • Valget af spillemaskine
  • Hvorvidt du benytter dig af gamble-funktionen (rød eller sort)
  • Valget af gevinstlinjer

I den resterende del af artiklen viser vi dig, hvordan du bruger ovenstående valg til at optimere dit spil på spillemaskiner.

Du vil have nemmere ved at forstå, hvordan vores strategier virker, hvis du allerede har sat dig ind i koncepterne TBP og varians. Hvor TBP og varians som udgangspunkt gælder for en enkelt spilrunde, gælder
for hele spilsessionen eller casinobesøget. Denne artikel beskriver i detaljer, hvad vi mener med spilstrategi eller spilsystem.

"Smart gambler" – kvit eller dobbelt til den ønskede gevinst

  • Varians: Variabel
  • TBP: Særdeles høj (op til 96 %)
  • Spilletid: Variabel

Smart gambler er vores yndlingsstrategi til de fleste spillemaskiner. Navnet kommer fra "gamble-knappen", der giver dig 50 % chance for at fordoble din gevinst.

Grundtanken i Smart gambler-strategien er:

Du spiller med meget små indsatser. Når du rammer en gevinstgivende kombination, forsøger du at fordoble gevinsten via gamble-knappen. Du bliver ved med at doble op, indtil du enten taber eller når op på et beløb, du er tilfreds med at få udbetalt og tage med dig hjem.

Smart gambler-strategien er næsten ideel. Den har en særdeles høj TBP, og den giver dig mulighed for selv at vælge størrelsen på din gevinst, og hvor længe du vil spille med dit budget.

Her er en trinvis vejledning til, hvordan du spiller med Smart gambler-strategien:

  1. Vælg en spillemaskine, der har en gamble-funktion.
  2. Beslut dig for, hvor længe du vil spille. Divider din spilletid med den gennemsnitlige tid for en spilrunde for at få et tilnærmelsesvist antal spilrunder.
  3. EKSEMPEL

    Du vil spille i 1 time = 60 x 60 = 3600 sekunder. Hvis en runde tager omkring 4 sekunder, kommer du altså til spille 3600 / 4 = 900 spilrunder.

  4. Tjek dit budget, og divider det med det beregnede antal runder fra forrige trin. Hvis dit budget er 100 kr., så er 100 kr. / 900 = 0,11 kr. Din startindsats i hver runde vil være 0,10 kr.
  5. Beslut dig for, hvor stort et beløb du vil vinde. Husk det, eller skriv det ned.
  6. Begynd at spille med din beregnede startindsats (i dette tilfælde 0,10 kr.).
  7. Hvis du vinder, bruger du gamble-knappen. Fortsæt med at doble op, indtil:
    • Du vinder nok. Få pengene udbetalt, luk computeren, og åbn champagnen.
    • Du taber runden.
    • Spillet ikke tillader, at du dobler længere.
  8. Visse spil har en begrænsning på, hvor mange gange du kan gamble i træk. Hvis du ender ud med en gevinst, der er lavere end dit mål, er du nødt til at fortsætte spillet på anden vis. Her har du følgende muligheder:
    • Sæt hele din gevinst på ét spil på rouletten. Vælg en spiltype, der sikrer dig din ønskede gevinstsum, hvis du vinder.
    • Sæt hele din gevinst på ét nyt spin. Gå tilbage til punkt 6 (dobl op, indtil du er tilfreds), hvis du vinder.
Smart gambler-strategien til spillemaskiner: Brug dobbelt op-funktionen, indtil du har vundet et tilfredsstillende beløb

Ekstra tips:

  • Hvis du har valgt et spil, der kun giver dig lov til at doble op et begrænset antal gange, anbefaler vi, at du forøger spillets varians ved kun at spille på en enkelt gevinstlinje ad gangen (med samme samlede indsats). Med den strategi undgår du gevinster, der er så små, at du ikke kan doble dem op til dit ønskede mål.
  • Hvis dit budget er meget lille, kan du visse steder spille på en enkelt gevinstlinje for så lidt som 1 øre. Med Smart gambler-strategien og tilstrækkeligt med held kan du stadig vinde stort.
  • Spil på spillemaskiner er ikke noget kapløb. Du kan spille hurtigt med lave indsatser eller fornøje dig med det enkelte spin lidt længere med højere indsatser. Du bestemmer selv.

Nu grubler du nok over, hvordan TBP ser ud i spilsystemet, hvis du benytter strategien.

Den ser forrygende ud!

Forklaring følger. Du benytter dig udelukkende af to typer spil. Det indledende spin koster dig statistisk set 100 % minus spillets TBP. Hvis spillet har en TBP på 96 %, betyder det, at det indledende spin koster dig:

100 % - 96 % = 4 % af din indsats

Det svarer til 4 kr. for en times spil med et budget på 100 kr. og en indledende indsats på 0,10 kr. Dobbelt op-spillet har en succesrate på 50 %, hvilket giver det en TBP på 100 %. Med andre ord koster dobbelt op-spillet dig ingenting i det lange løb. Det vil sige:

"TBP i Smart gambler-systemet svarer (under ideelle omstændigheder) til TBP på den aktuelle spillemaskine."

Bemærk, at spilsystemet ikke garanterer dig gevinst, men det giver dig en fair chance.

Simulation af Smart gambler-strategien

Følgende tabel viser resultatet af en million simulationer af spillere, der benytter Smart gambler-strategien. Simulationen er udført på en spillemaskine med TBP på 96 %. Variablerne var den ønskede gevinst og det maksimale antal tilladte dobbelt op.

Hvis gevinsten var lavere end ønsket, blev hele gevinsten placeret på roulette. Et budget på 100 kr. med en indledende indsats på 0,10 kr. giver dig 1000 runder eller omkring 60 til 90 minutters spilletid.

Simulationer af Smart gambler-strategien

Simulationerne dokumenterer, at spilstrategiens TBP er særdeles høj. TBP stiger med antallet af tilladte dobbelt op, fordi behovet for at fylde op med roulettespil falder. Når du kan doble op et ubegrænset antal gange, svarer TBP til spillets TBP (de små forskelle i den målte TBP skyldes strategiens ekstremt høje varians).

Simulationerne viser, at Smart gambler-strategien stadig giver dig en fair chance, selv når du går efter en gigantisk gevinst (500x dit samlede budget). Chancen for en gevinst af den størrelse er dog forholdsvis lav. Tænk dig godt om, og undgå at falde i fælden, hvor du tror, du kan vinde alle dine penge tilbage på én gang. Et sundt mål er mere i nærheden af 5x-20x dit daglige budget.

Når det hele lægges sammen, betragter vi Smart gambler-strategien som DEN BEDSTE STRATEGI TIL SPILLEMASKINER (bortset fra at holde sig fra at spille i det hele taget).

Følgende spillemaskiner passer godt til Smart gambler-strategien:

"Moonshot" – den ultimative All in-strategi til spillemaskiner fra IGT

  • Varians: Ekstrem
  • Spilsystemets TBP: Særdeles høj (93 %-96 %)
  • Spilletid: Ekstremt kort

Den mest vanvittige strategi med den største varians, vi har været i stand til at komme på til et casinospil. Den svarer nogenlunde til at satse alt på ét nummer på rouletten ... bare med STØRRE varians.

Sådan fungerer det:

IGT har sendt adskillige spillemaskiner på markedet, der giver dig mulighed for at placere en enorm indsats på en enkelt gevinstlinje. Når du har reduceret antallet af gevinstlinjer til én, tillader spillemaskinen ganske enkelt, at du forøger din indsats på linjen hele vejen op til maksimum. På visse spillemaskiner kan det være helt op til, hvad der svarer til $100.

$100 i indsats på en enkelt gevinstlinje på spillemaskinen Diamond Queen

EKSEMPEL

Med en indsats på $100 på en enkelt gevinstlinje på spillemaskinen Diamond Queen, går dine potentielle gevinster fra $500 til $100.000

Resultatet er, at du enten taber det hele på ganske få spins eller vinder et beløb i en størrelse fra lækkert til legendarisk.

Du har ikke glemt det, vel? Jo færre spil, du placerer, jo højere er din spilstrategis TBP. Det er det, Moonshot-strategien udnytter. Hvis du går all in og vinder, svarer din spilstrategis TBP til spillets TBP. På Diamond Queen er det (i henhold til spillets gevinsttabel) mellem 92,97 % og 96,08 %. På Cleopatra er det omkring 95 %.

Din ét spin-session med $100 i indsats koster dig altså statistisk set kun $5-$7 (over tid). Resten vil på et tidspunkt blive udbetalt til vindere, der benytter samme strategi.

Moonshot-strategien til spillemaskiner: En stor indsats på en enkelt gevinstlinje – høj risiko, høj potentiel gevinst

Vi har fundet tre spillemaskiner, hvor du kan bruge strategien: Diamond Queen, Wolf Run og Cleopatra. Cleopatra tilbyder den største potentielle gevinst – 10.000 gange din indsats. Vi anbefaler dog Diamond Queen, da den virker lidt mere balanceret.

Der er 3 ting, du skal være opmærksom på, hvis du kaster dig over strategien:

  • Den maksimale gevinst på en spillemaskine fra IGT er $250.000. Hvis du satser $100 på en enkelt gevinstlinje på Cleopatra, kan du godt nok i teorien vinde $1 million, men reelt kan du altså kun få udbetalt $250.000.
  • Lad være med at gå efter en stor gevinst på et casino, der ikke har råd til at udbetale den. Du bør kun bruge strategien på store casinoer med en månedlig omsætning over $1 million.
  • Overskrid aldrig dit oprindelige budget. Spin, og gå din vej, når dit budget er brugt. Brug aldrig strategien, hvis du tidligere har haft bare det mindste problem med spil.
Hvis du var tosset nok til at at prøve strategien og tilmed lykkedes med at opnå en stor gevinst, må du meget gerne give os besked. Vi deler hellere end gerne din historie.

P.S.: Vi planlægger at reverse engineere Diamond Queen og beregne sandsynligheden for forskellige gevinststørrelser.

"Omvendt Martingale" – geninvester din gevinst

  • Varians: Høj
  • Spilsystemets TBP: Høj
  • Spilletid: Variabel

Omvendt Martingale kan være en god strategi, hvis din yndlingsspillemaskine ikke har en dobbelt op-funktion. Kender du den klassiske Martingale-strategi til rouletten? Omvendt Martingale er lige modsat.

Martingale-strategien (der ikke fungerer i praksis) går ud på, at du fordobler din indsats, hver gang du har tabt. Idéen er, at du på et eller andet tidspunkt vinder, og at du dermed vinder alle dine tidligere indsatser tilbage plus din indledende indsats. I virkeligheden vokser dine indsatser eksponentielt, og du risikerer efter kort tid at skulle sætte alle dine penge på spil bare for at vinde det lille beløb, du brugte som din første indsats. Hvis du benytter dig af Martingale-strategien, går du stensikkert fallit over tid.

Hovedidéen i Omvendt Martingale er at spille for et lille beløb til at starte med og derefter kontinuerligt satse hele gevinsten i de efterfølgende runder, indtil du vinder en tilstrækkelig stor gevinst. Strategien ligner på mange måder Smart gambler-strategien, men med stigende indsatser i stedet for dobbelt op-funktionen.

En omvendt Martingale-strategi til spillemaskiner: Geninvester dine gevinster fra tidligere spins
EKSEMPEL

Du sætter dig ved en spillemaskine med 100 kr. på lommen og spiller for 0,10 kr. pr. spin. Efter at have tabt de første 15 runder, vinder du pludselig 4,41 kr. I næste runde sætter du din indsats op til et beløb så tæt på din gevinst som muligt. I vores eksempel viser det sig at være 4,40 kr. Hvis du taber, vender du tilbage til din oprindelige indsats på 0,10 kr. pr. spin. Hvis du derimod vinder – måske 35 kr. – opgraderer du din indsats til 35 kr. i næste spin. Taber du der, er det tilbage til de 0,10 kr. pr. runde. Forsæt på samme måde, indtil du enten har vundet et tilfredsstillende beløb eller har tabt hele dit budget.

Hvis din gevinst overstiger spillemaskinens maksimalt tilladte indsats, går du bare over til at spille for maksimumbeløbet. Sørg for, at du aldrig spiller for mere, end du vandt på det netop afviklede spin. Ellers risikerer du at tabe en betydelig del af dit budget og dermed reducere din resterende spilletid markant.

Omvendt Martingale har en anelse lavere varians og samlet TBP end Smart gambler-strategien, men til gengæld kan du bruge den på alle spillemaskiner – også dem, der ikke har en gamble-funktion.

I modsætning til de to tidligere nævnte strategier kan du bruge den omvendte Martingale-strategi på alle spillemaskiner.

Når du har valgt din første indsats, kan du også nemt regne ud, hvor meget spilletid du får ud af dit budget.

Spilletid = (dit budget / første indsats) * 1,3 * 4 sekunder

Hvor meget du kommer til at vinde er lidt sværere at regne ud end i Smart gambler-strategien, men alligevel noget nemmere end i Hyggespillerstrategien og Moonshot-strategien.

Den omvendte Martingale-strategi kan ikke anbefales til highrollere, da de kommer til at støde mod spillemaskinernes maksimumindsatser for tit.

Tips til den omvendte Martingale-strategi:

  • Skriv din aktuelle kontosaldo ned (inden gevinsten lægges til), når du rammer en gevinstgivende kombination med din indledende indsats. Det hjælper dig med at udregne dine indsatser og reducerer risikoen for, at du kommer til at overskride strategiens anbefalede indsatsbeløb, så du mister de penge, der ellers er i reserve til dine små indledende indsatser.
  • Indstil så vidt muligt spillemaskinen, så du kun spiller på én gevinstlinje. Den højere varians er til din fordel.

Simulation af den omvendte Martingale-strategi

Følgende tabel viser resultatet af en million simulationer af spillere, der benytter den omvendte Martingale-strategi. Simulationerne er udført på en spillemaskine med en TBP på 96 %, medium varians og en maksimumindsats på 50 kr. pr. runde. Den enkelte simulation består af en session på 1000 runder med indledende indsatser + yderligere runder, så spilleren enten tabte hele sit budget eller vandt et tilfredsstillende beløb.

Variablerne var den indledende indsats (budget) og den tilfredsstillende gevinst.

Simulationer af den omvendte Martingale-strategi

Ovenstående simulationer illustrerer, hvor effektiv den omvendte Martingale-strategi er, når du spiller med en lille indledende indsats. Den viser også, hvordan strategien bliver tiltagende ineffektiv, jo mere din indledende indsats nærmer sig den aktuelle spillemaskines maksimumindsats.

EKSEMPEL

Din chance for at vinde 10x dit budget er 4,4 % med et budget på 100 kr. og en indledende indsats på 0,10 kr. Med et budget på 5.000 kr. og en indsats på 5 kr. (samme forhold) falder din chance til 1,22 %, og for 10.000 kr./10 kr. falder den yderligere til 0,124 %. Ud af én million highrollere, der startede ud med 10.000 kr. og spillede med indledende indsatser på 10 kr., nåede ingen over 500.000 kr.

Omvendt Martingale virker kun efter hensigten, hvis den maksimale indsats er minimum 100x-200x højere end den indledende indsats. Det gælder heldigvis for langt de fleste spillere, men ægte highrollere, der går efter høj TBP og ekstreme gevinster, bør kigge i retning af andre strategier.

Bemærk, at det gennemsnitlige antal spillede runder er omkring 1.300, når både budget og indledende indsats er tilpasset strategien. Det er 1,3x flere end det antal runder, der spilles med indledende indsats, og forklaringen på, at spilletiden ganges med en koefficient på 1,3 i ovenstående formular.

"Hyggespiller" – konstante indsatser

  • Varians: Afhænger af spillemaskine og indsats
  • Spilsystemets TBP: Afhænger af indsats og tilfredsstillende gevinst
  • Spilletid: Afhænger af indsats og tilfredsstillende gevinst

Strategien, vi kalder "Hyggespiller" er en af mest enkle strategier, du kan forestille dig. Du begynder at spille med en bestemt indsats og bliver ved med at spille med samme indsats, indtil du har tabt alt, har vundet nok, eller der er gået et bestemt stykke tid.

Strategien benyttes af en hel del casinospillere. Vi har den primært med her for at illustrere, hvor ineffektiv den er sammenlignet med vores strategier.

Vi lægger ud med at definere "hyggespilleren". Mange spillere skifter selvfølgelig indsats efter deres intuition eller sætter indsatsen op, når de er inde i en god stime, men for at holde det enkelt, bibeholder vi den samme indsats gennem hele simulationen.

Vores hyggespiller er derfor en spiller, der:

  • Har et budget på (A) kr.
  • Spiller for (B) kr. pr. runde
  • Stopper med at spille, når gevinsten runder (C) kr.
  • Maksimalt spiller (D) runder

Simulation af Hyggespillerstrategien

De respektive variabler er simuleret med én million spillere på den samme spillemaskine med 96 % TBP og medium varians. De fleste almindelige spillere spiller omkring 1-2 timer ad gangen, så vi har sat (D) til 1500 runder (antallet af runder, hvorefter spilleren holder op med at spille, uanset hvad der står på kontoen). Alle spillere har et budget på 100 kr.

Bemærk: De fleste spillemaskiner giver gevinster, der er proportionale med indsatsen. En simulation med en indsats på 1 kr., et budget på 100 kr. og en tilfredsstillende gevinst på 500 kr. giver altså samme resultat som en simulation med en indsats på 10 kr., et budget på 1000 kr. og en tilfredsstillende gevinst på 5000 kr. Derfor er alle simulationer udført med et budget på 100 kr., så det kun er indsatser og tilfredsstillende gevinster, der er variable.

Her er tabellerne for simulationer med et budget på 100 kr. og et maksimalt antal spillerunder på 1500. Der er tre tabeller med til tilfredsstillende gevinster på henholdsvis 200 kr., 1000 kr. og 5000 kr.

Simulationer af Hyggespillerstrategien med en tilfredsstillende gevinst på 200 kr.

Simulationer af Hyggespillerstrategien med en tilfredsstillende gevinst på 1000 kr.

Simulationer af Hyggespillerstrategien med en tilfredsstillende gevinst på 5000 kr.

Kigger du nærmere på ovenstående tabeller, finder du faktisk alt det, en god strategi skal have:

  • Høj TBP
  • Høje gevinster og høj spænding
  • Passende spilletid

Problemet er, at du kun kan få to af tingene samtidig.

  • Du kan spille for 10 kr./spin med en fornuftig TBP og gå efter høje gevinster, men så vil din spilsession sandsynligvis være overstået på ganske få minutter.
  • Du kan spille for 0,1 kr./spin og slå lidt tid ihjel uden at bruge særlige mange penge, men så er din chance for at vinde ret meget mere end et par kroner til gengæld minimal.
  • Du kan spille for 2 kr./spin og gå efter de mellemstore gevinster i gennemsnitligt en halv times tid, men så er du nødt til at acceptere en lav TBP.

Spilletiden er uforudsigelig, når du spiller med konstante indsatser. Den gennemsnitlige spilletid ser måske umiddelbart fornuftig ud, men den trækkes uforholdsmæssigt meget op af heldige spillere, der formår at spille alle runderne igennem. Følgende graf illustrerer spilletiden for indsatser på 2 kr./spin og en tilfredsstillende gevinst på 1000 kr.

Casual player slot strategy 1
% af spillere, der opnåede et bestemt antal runder ved at spille for 2 kr. pr. spin med et budget på 100 kr.

Som det ses, løb 55 % af spillerne tør for penge inden for de første 300 runder. Sandsynligheden for, at du taber hele dit budget, længe inden du havde håbet på, er temmelig høj. Alt andet lige øger det risikoen for, at du kommer til at spille for mere, end du egentlig havde tænkt dig, og det er et af tegnene på problemspil.

Simulationen af spil med en indsats på 2 kr./spin har den mest balancerede spilletid. Simulationen af spil med en indsats på 5 kr./spin er endnu mere skæv og resulterer i, at over 80 % af spillerne har tabt hele deres budget inden for de første 200 runder.

Casual player slot strategy 2
% af spillere, der opnåede et bestemt antal runder ved at spille for 5 kr. pr. spin med et budget på 100 kr.

Hvor uforudsigelig spilletid må betragtes som klart negativt, kan de uforudsigelige gevinststørrelser til gengæld forøge underholdningsværdien. Følgende diagram viser fordelingen af nettogevinster/-tab i vores én million spillersimulationer.

Casual player slot strategy 3
Fordelingen af nettogevinster/-tab ved spil for 2 kr./spin med et budget på 100 kr. og en tilfredsstillende gevinst på 1000 kr.

Vi har med vilje udeladt spillere, der tabte alt, fordi de ville have givet en gigantisk søjle i begyndelsen af diagrammet. Fordelingen minder om en klassisk "Gauss-fordeling". Toppen ved 1000 kr. er en klar indikation af, hvor vigtigt det er at vide, hvornår du skal stoppe.

Vores næste diagram illustrerer fordelingen af gevinster/tab uden reglen om en tilfredsstillende gevinst.

Casual player strategy 5
Fordelingen af nettogevinster/-tab ved spil for 2 kr./spin med et budget på 100 kr., men uden tilfredsstillende gevinst.

Diagrammet ligner "Gauss-fordelingen" endnu mere. Toppen for dem, der er "stoppet i tide" er forsvundet.

Konklusion

Spil med konstante indsatser er den simpleste spilstrategi, der findes. Du kan opnå forskellige resultater med forskellige indsatsstørrelser, men du opnår aldrig lige så gode resultater som med Smart gambler-strategien eller den omvendte Martingale-strategi. Den største forskel ligger i spilletiden. Med konstante indsatser er spilletiden forholdsvis kort og uforudsigelig.

Hvis du går efter den store gevinst, er du også nødt til at vælge en anden strategi. Sandsynligheden for at vinde stort med Hyggespillerstrategien er stort set ikke eksisterende.

Vi kan kun anbefale Hyggespillerstrategien til spillere, der har brug for at slå lidt tid ihjel med lave indsatser, små tab og endnu mindre gevinster. I så fald anbefaler vi, at du benytter en indsats på omkring en tusindedel af dit budget pr. spin.

"Min mors strategi"

  • Varians: Nul
  • Spilsystemets TBP: 100 %
  • Spilletid: Ingen

Den optimale strategi til spil på spillemaskiner er overraskende nok den absolut mest simple. Lad være med at spille overhovedet. Vi kalder det "Min mors strategi", fordi det er det, vores mødre ville sige, hvis vi spurgte dem, hvilken strategi de ville benytte til at spille på spillemaskiner. Vi ved det, for vi har hørt det rigtig mange gange.

Min mors strategi: Du taber mindst på spillemaskiner ved aldrig at spille på dem

Matematisk set har de ret. Det er den eneste strategi med en TBP på 100 %. Vi har foretaget en computersimulation af en million spillere, der gik på casino uden at spille. Simulationen bekræftede, at ingen af spillerne tabte noget som helst, så den teoretiske tilbagebetaling er virkelig 100 %.

Ulempen ved Min mors strategi er selvfølgelig den totalt manglende underholdningsværdi, fordi du ikke kan vinde noget som helst. Den manglende spilletid kan også være problematisk på fysiske casinoer og i spillehaller, hvor der stilles krav om, at du spiller, når du først er kommet ind. Løsningen på det er selvfølgelig at finde en anden måde at underholde dig selv på. De penge, du sparer ved ikke at gamble, giver dig masser af muligheder ;).

Del artiklen
flash-message-news
Nyheder fra Casino Guru – Følg dagens nyheder fra spilleindustrien
Følg os på sociale medier – daglige indlæg, bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om nye bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere