Hjulet og bordets layout i forskellige roulettetyper

  1. Forskelle mellem amerikansk, europæisk og fransk roulette
  2. Roulettehjulets layout
  3. Roulettebordets layout

Inden du kaster dig ud i en omgang roulette på et casino, er det vigtigt, at du kender lidt til de grundlæggende regler og forskellene mellem de forskellige typer roulette. Når du har styr på det, kan du nemlig træffe bedre beslutninger, både inden du sætter dig ved roulettebordet, og når spillet er i gang.

I denne artikel skitserer vi først de mest almindelige typer af roulette, inden vi går i dybden med både roulettehjulets layout og roulettebordets layout. Hvis du ikke kender de grundlæggende regler i roulette, bør du også læse artiklen om regler og odds i roulette.

Forskelle mellem amerikansk, europæisk og fransk roulette

Amerikansk, europæisk og fransk roulette ligner hinanden. De spilles allesammen ved, at en lille metalkugle kastes ud på et roterende roulettehjul, mens spillerne satser på, hvor den lander. Der er imidlertid en række forskelle mellem de respektive versioner, der kan være værd at kende til.

Forskelle på hjulet og bordets layout

Først og fremmest er roulettehjulene ikke ens i de forskellige udgaver:

Selve bordets layout adskiller sig også en smule. Layoutet på et amerikansk roulettebord har nemlig en sektion til tallet 00, der i sagens natur ikke findes på europæiske og franske rouletteborde. Derudover kan selve teksten på roulettebordenes layout også være forskellig fra version til version. I fransk roulette er teksten nemlig stort set altid på fransk, uanset hvor i verden du befinder dig.

Forskelle på regler og odds

Når roulette med et enkelt nul har 37 tal i alt, mens roulette med dobbelt nul har 38 tal i alt, og gevinsterne er de samme, er det klart, at tilbagebetalingsprocenten i amerikansk roulette er ringere for spilleren. Europæisk og fransk roulette er altså teoretisk set bedre for spilleren, fordi de har en højere TBP og en deraf følgende lavere fordel til huset.

TBP i europæisk roulette er 97,3 %, mens TBP i amerikansk roulette er helt nede på 94,74 %. Spilleren har altså tydeligvis mest ud af at spille europæisk roulette. Hvis du har valget, skal du derfor altid gå efter at spille europæisk (eller fransk) roulette.

Ellers er spillene stort set ens. Der er en smule forskel på, hvad du kan spille på i roulette med henholdsvis et enkelt nul og dobbelt nul pga. det ekstra tal (00) i amerikansk roulette. Amerikansk roulette har et særligt spil ved navn "top line", der dækker tallene 0, 00, 1, 2 og 3, mens spillene "trio" (0-1-2 eller 0-2-3) og "basket" (0-1-2-3) kun findes på europæiske og franske rouletteborde.

Derudover spilles fransk roulette som udgangspunkt med reglen "La Partage", der ændrer TBP for visse spil. Der findes en række andre lignende regler, der ændrer spillet en anelse – eller i det mindste de gevinster, du kan vinde ved bestemte spil.

Som du nok har bemærket, har vi kun beskrevet forskellene ganske overordnet. Hvis du er yderligere interesseret, har vi nemlig en omfattende artikel om regler og odds i roulette, der kan give en dybere forståelse for spillet. Den kan du læse her: Regler og odds i roulette – en redegørelse for indsatser, gevinster og sandsynligheder.

Roulettehjulets layout

Roulettehjulets layout er et af de vigtigste aspekter i spillet. Det indeholder alle de tal, du kan spille på. Tallene sidder hverken i stigende eller faldende nummerorden på roulettehjulet, men de er heller ikke placeret tilfældigt. Roulettehjulets layout har nemlig et formål.

Formålet med roulettehjulets layout er at fordele tallene så regelmæssigt som muligt:

  • Skiftevis røde og sorte tal. Du ser aldrig to sorte tal eller to røde tal ved siden af hinanden, og det gælder på roulettehjul med både enkelt nul og dobbelt nul.
  • Så vidt muligt skiftevis høje (19-36) og lave (1-18) tal. På roulettehjul med et enkelt nul er balancen stort set perfekt. Der er kun to tal, der bryder reglen – 5 og 10 (to lave tal) er nemlig ved siden af hinanden. Roulettehjulet med dobbelt nul er knap så balanceret.
  • Lige og ulige tal fordelt nogenlunde ligeligt. De veksler ikke nødvendigvis over det hele, men der er højst to lige eller to ulige tal ved siden af hinanden på roulettehjulet.
  • Tallenes rækkefølge er svær at forstå. Hjulets layout er forholdsvist forvirrende. Det er umiddelbart svært at finde sektorer på hjulet, der på en eller anden måde har en skæv fordeling af tal.

Som tidligere nævnt er der ikke helt samme balance i tallene på de to typer roulettehjul. Roulettehjulet med et enkelt nul, der benyttes til europæisk og fransk roulette, er langt mere balanceret end roulettehjulet med dobbelt nul, der bruges til amerikansk roulette, især når det gælder den vekslende fordeling af høje og lave tal.

Roulettehjulets layout kan også være vigtigt i spillet. Der findes nemlig en række spil, der dækker forskellige sektorer på roulettehjulet. Denne type spil kaldes specialspil eller annoncerede spil og benyttes fortrinsvis i europæisk og fransk roulette.
Layout of European (left) and American (right) roulette wheel
Layoutet på det europæiske (venstre) og det amerikanske (højre) roulettehjul

Layoutet på det europæiske og franske roulettehjul

Europæisk og fransk roulette spilles på et roulettehjul med et enkelt nul. Hjulet har 37 nummererede felter i alt med tallene 1 til 36 i rød eller sort og det grønne 0.

På europæiske og franske roulettehjul er tallene placeret i følgende rækkefølge:

0-32-15-19-4-21-2-25-17-34-6-27-13-36-11-30-8-23-10-5-
-24-16-33-1-20-14-31-9-22-18-29-7-28-12-35-3-26

Layoutet på det amerikanske roulettehjul

Amerikansk roulette spilles på et roulettehjul med dobbelt nul. Hjulet har 38 nummererede felter i alt med tallene 1 til 36 i rød eller sort og de to grønne tal 0 og 00.

På amerikanske roulettehjul er tallene placeret i følgende rækkefølge:

0-28-9-26-30-11-7-20-32-17-5-22-34-15-3-24-36-13-1-00-
-27-10-25-29-12-8-19-31-18-6-21-33-16-4-23-35-14-2

Roulettebordets layout

Hvor forskellene på roulettehjulenes layout har en væsentlig betydning for spillet, er forskellene på roulettebordenes layout ganske små, og de har praktisk taget ingen indflydelse på selve spillet.

Du kan se en række af forskellene nedenfor:

  • Layoutet på det amerikanske roulettebord indeholder tallet 00. 00 findes naturligvis ikke på rouletteborde med et enkelt nul.
  • Layoutet på sektorerne til udvendige spil kan adskille sig en anelse. Sektorerne kan være placeret forskellige steder, men der er altid en sektor til alle de respektive udvendige spil.
  • Layoutet på et fransk roulettebord er som regel på fransk. Teksten på europæiske og amerikanske rouletteborde er som udgangspunkt på engelsk, mens teksten på franske rouletteborde altså er på fransk.
Roulette table layout
Roulettebordets layout i forskellige typer roulette

Racerbanens layout

I roulettespil, hvor der spilles med specialspil, er roulettebordets layout som regel forsynet med et ekstra område, der går under navnet racerbanen. Racerbanen er en gengivelse af roulettehjulets talsekvens med en sektor til hver af de respektive specialspil.

Navnet "racerbanen" er opstået, fordi området rent faktisk ligner en oval racerbane.

Et specialspil placeres traditionelt ved, at spilleren mundtligt annoncerer, hvad han eller hun vil spille på, og efterfølgende placerer sin indsats foran sig på roulettebordet. Racerbanen gør det imidlertid noget nemmere at placere spillene og er samtidig en indikator til spillerne om, at de har mulighed for at spille specialspil. Det er nemlig ikke en selvfølge på alle rouletteborde.

Roulette racetrack layout
Racerbanens layout

Konklusion

Nu, hvor du kender forskellene mellem hjulenes og bordenes layout i roulette med henholdsvis et enkelt nul og dobbelt nul, bør det ikke volde dig de helt store problemer at vælge det bedste roulettespil på et casino. Som vi uddyber i vores artikel om odds på roulette, er europæisk og fransk roulette bare bedre for spillerne.

Hvis du allerede kender alt til roulette og har lyst til at løfte dit spil op på et helt nyt niveau, er du velkommen til at læse vores strategier til rouletten. De er udviklet til at optimere chancen for at forlade casinoet med overskud uden at gå på kompromis med spændingen og underholdningen ved roulettebordet.

Del artiklen
flash-message-news
Nyheder fra Casino Guru – Følg dagens nyheder fra spilleindustrien
Følg os på sociale medier – daglige indlæg, bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om nye bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere