De bedste roulette-strategier til både sjov og store gevinster

Hvis du har surfet lidt rundt efter den bedste roulette-strategi på nettet, har du helt sikkert været forbi en lang række websites, der hævder, at deres strategier kan sikre dig overskud på rouletten online. Strategierne virker imidlertid ikke. Hvis du bruger dem i længere tid, vil du næsten med garanti tabe alle dine penge.

Vi bruger termen "fidusstrategier til roulette" til at beskrive den slags strategier. Faktisk har vi dedikeret en hel artikel til roulettens fidusstrategier. Du er velkommen til at læse den, hvis du vil vide, hvilke strategier vi taler om, og hvorfor de ikke virker. Alt her i denne artikel understøttes af simulationer.

Strategierne her i artiklen er anderledes. Dermed ikke være sagt, at de kan hjælpe dig med at forvandle roulettebordet til en pengemaskine. Det er ikke muligt, fordi casinoet altid har en statistisk fordel i forhold til dig, når du spiller roulette. Statistisk set taber du penge, hver eneste gang du placerer et spil, og ethvert forsøg på systematisk at sikre dig overskud på rouletten vil derfor være forgæves – med undtagelse af de ganske særlige tilfælde, vi beskriver i artiklen om, hvordan du vinder på rouletten.

Alligevel er der en hel del, du kan gøre for at optimere dit roulettespil, så du har en realistisk chance for at vinde penge, mens du samtidig har det sjovt. Det kan du læse mere om senere i artiklen, når vi afslører de strategier, vi betragter som de bedste.

Artiklen her giver dig svar på følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan en højere varians hjælpe dig med at vinde mere?
  • Hvad er den bedste strategi for en spiller, der spiller for underholdningens skyld?
  • Hvad er den bedste strategi for en spiller, der går efter at vinde den store gevinst?
  • Og kan du få begge dele på samme tid?

Vi kommer til at gennemgå:

  1. Hvorfor varians betyder noget i roulette
  2. Introduktion til vores roulette-strategier (med links til mere information)
  3. Konklusion og anbefalinger

Hvorfor varians betyder noget i roulette

Inden vi kan komme i gang med selve strategierne, er der en ting, vi skal have helt styr på. Hvis du har læst andre af vores artikler, ved du, at vi lægger stor vægt på varians (også kaldet volatilitet). Roulette er et simpelt spil, og det giver os en oplagt mulighed for at illustrere, hvorfor variansen er så vigtig.

Hvis du ikke allerede ved det, så er varians et koncept, der bruges til at beskrive, hvor ofte du har tendens til at vinde i et chancespil, og hvor store de individuelle gevinster er. Du kan læse mere om det i artiklen Tilbagebetalingsprocent og varians, men overordnet set fungerer det som følger:

  • Høj varians betyder, at du ikke vinder ret tit, men når du endelig gør det, er dine gevinster store.
  • Lav varians betyder det modsatte. Du vinder forholdsvist tit, men de individuelle gevinster er generelt små.
  • Medium varians er et sted midt imellem.

Hvis du vil have den højeste varians på rouletten, skal du spille på et enkelt tal lige på (straight up). Det giver dig en gevinst på 36 gange din indsats, og du vinder statistisk set kun én gang ud af 37 spins (i roulette med et enkelt nul). Sammenlignet med andre spil er det imidlertid ikke en speciel høj varians. Spillemaskiner kan eksempelvis have en langt højere varians. Hvis vi udelukkende kigger på roulette, kan vi dog godt forsvare at kalde det for "høj varians" eller i det mindste den højeste varians, du kan opnå på et enkelt spin.

Hvis du i stedet går efter en så lav varians som muligt, skal du spille de såkaldte spil med lige chance, der giver dig en gevinst på 2 gange din indsats og går hjem 18 ud af 37 gange. Spil med lige chance er rød/sort, lige/ulige og høj/lav. Teknisk set kan du opnå en endnu lavere varians ved at dække store dele af roulettebordet med dine jetoner, men af pædagogiske årsager holder vi os til standardspillene i denne forklaring.

Sammenligning af spil med høj og lav varians i roulette

Som du måske allerede ved, er den forventede tilbagebetalingsprocent (TBP) den samme i alle spil på rouletten. TBP i amerikansk roulette er 94,74 %, mens TBP i europæisk roulette er 97,3 %. Statistisk set vinder du derfor den samme procentdel af dine penge tilbage, uanset hvilket spil du forsøger dig med.

Hvis vi går helt ned i detaljerne, er det ikke helt korrekt, at alle spil er ens. I amerikansk roulette kan du nemlig spille på den såkaldte "top line", der kun har en TBP på 92,1 %. For enkelhedens skyld vælger vi imidlertid at se bort fra det. Du bør alligevel heller aldrig spille på top line. Hvis du vil vide mere om de forskellige typer spil, kan du læse vores artikel om regler, odds, indsatser og gevinster i roulette.

Det betyder imidlertid ikke, at du bare kan placere dine spil mere eller mindre tilfældigt. Variansen har nemlig også noget at sige, og her kommer forklaringen.

Først og fremmest skal du huske på, at tilbagebetalingsprocenten i roulette er under 100 %, så du statistisk set altid taber penge. Hvis du placerer spil med lav varians, vil dine resultater lægge sig tæt op ad de forventede resultater, hvilket er negativt for dig. Hvis du i stedet placerer spil med høj varians, har du en større chance for at afvige fra de negative forventede resultater og rent faktisk ende med at vinde nogle penge, selvom du statistisk set stadig forventes at tabe.

Konceptet kan umiddelbart være en smule vanskeligt at forstå, men forhåbentlig kan nedenstående diagrammer hjælpe med at illustrere, hvorfor høj varians generelt er bedre for spilleren.

A chart with simulations of low volatility roulette bets
Et diagram over simulationer af spil med lav varians på rouletten (5 spillere, 250 spins hver, $1 spil på rød/sort)

Som du kan se, holdt alle de fem spillere, der placerede spil med lav varians, sig i nærheden af deres startbeløb og den forventede negative tilbagebetaling. Kun én af dem kunne forlade casinoet med overskud, mens de øvrige fire alle måtte tage til takke med 80 % til 90 % af det beløb, der startede ud med.

A chart with simulations of high volatility roulette bets
Et diagram over simulationer af spil med høj varians på rouletten (5 spillere, 250 spins hver, $1 spil på et tal)

Da spillerne i stedet begyndte at placere spil med høj varians, blev resultaterne langt mere interessante. En af dem tabte alt efter 136 spins, og en anden var særdeles tæt på at gå bankerot, men den tredje fik det til at gå nogenlunde lige op, og de to sidste sikrede sig ganske pæne gevinster. Det giver et ret godt billede af, at du er nødt til at hæve variansen, hvis du vil have en chance for at vinde stort.

Vi håber, at vi med diagrammerne og teksten ovenfor har været i stand til at forklare, hvorfor de bedste strategier i relation til forventet værdi generelt er dem, der fokuserer på at placere spil med høj varians.

Nu skal vi nemlig til selve strategierne.

Introduktion til vores roulette-strategier

Roulette kan spilles på mange måder, og de har hver især deres fordele og ulemper. Lad os tage et kig på to eksempler:

  • Du sætter dig ved roulettebordet med 1000 kr. i jetoner og satser 10 kr. på sort igen og igen. Du kan spille i timevis på den måde, men du kommer ikke til at vinde noget særligt, og hvis du bliver ved længe nok, taber du med al sandsynlighed alt, hvad du har. Samtidig er din indsats så lille, at spillet nok ikke engang vil være særlig spændende.
  • I stedet kan du tage dine 1000 kr, og placere dem på et enkelt tal. Du har chance for at vinde 36.000 kr., men du kommer sandsynligvis nok til at tabe alle dine penge på én gang i stedet for. Strategien giver dig masser af spænding, og din potentielle gevinst er særdeles høj, men det samme er variansen, og du kommer under ingen omstændigheder til at spille ret længe.

Kan du se, hvad vi prøver at illustrere? Alle spillere foretrækker noget forskelligt. Nogle går efter at vinde en masse penge, andre vil opleve spændingen ved at spille roulette, og atter andre vil bare hygge sig med lidt underholdende tidsfordriv. Derfor handler vores strategier om at finde en balance mellem følgende faktorer:

  • Forventet værdi (strategiens tilbagebetalingsprocent, TBP)
  • Chancen for en stor gevinst
  • Spænding
  • Spilletid

Nedenfor finder du de strategier, der efter vores mening er de bedste til roulette. Vælg den, der passer bedst til dig og det, du gerne vil opnå.

Husk på, at ingen af strategierne kan skabe mirakler. De kan ikke hjælpe dig til at vinde hver gang. De er designet til at maksimere de ovenfor nævnte prioriteter, så du kan få størst mulig underholdningsværdi ud af roulette. Det skulle bare stå lysende klart, inden vi går videre til selve strategierne.

Bemærk: Vi er gået i dybden med de statistiske detaljer for alle strategierne, men da vi ved, at det ikke er interessant for alle, beskriver vi kun de grundlæggende elementer ved strategierne i denne artikel. Til gengæld har vi tilføjet links til individuelle artikler om de respektive strategier med yderligere oplysninger og simulationer. Så kan du læse det grundlæggende og springe over resten, hvis det er det, du vil, eller trykke på linkene og læse videre, hvis du er interesseret i detaljerne.

Vi kommer ind på følgende strategier:

  1. Konstant indsats
  2. Konstant forhold
  3. All-in
  4. Omvendt Martingale
  5. Progressiv indsats

Basisviden om roulettestrategien Konstant indsats

Strategien om konstant indsats i roulette er ikke særlig avanceret. Det er den "strategi", der anvendes af langt størstedelen af roulettespillerne, ofte uden de selv er klar over det. Som navnet antyder, går strategien ud på, at du konstant placerer det samme spil for det samme beløb. Deraf navnet ...

Vi har taget strategien med som en form for "standard" inden for roulette, så vi har noget at sammenlige de andre strategier med. Det er imidlertid slet ikke nogen dårlig strategi. Det hele afhænger af, hvilken type spil du placerer, hvor stor (eller lille) din indsats er, hvor længe du vil spille, og hvor mange penge du går efter at vinde.

EKSEMPEL

Du går ind på et casino med 1.000 kr. på lommen og sætter dig ved et roulettebord. Minimumindsatsen er 100 kr., og du begynder at satse 100 kr. på sort i hver eneste runde. Du vil bare hygge dig med at spille roulette i en times tid eller fordoble din startkapital, så du kan forlade casinoet med overskud. Det er et typisk eksempel på strategien om konstant indsats.

Det er dit personlige formål med roulettespillet, der er afgørende for, om roulettestrategien Konstant indsats er noget for dig. Det afhænger af, hvad du vil opnå:

  • Vil du bruge en times tid på at spille roulette og have en fornuftig chance for at ende ud med flere penge, end da du startede? Strategien om konstant indsats kan være et godt bud.
  • Vil du fordoble din startkapital? Det kan også lade sig gøre med strategien om konstant indsats.
  • Vil du vinde en stor gevinst? Det er ikke umuligt med konstant indsats, men der er langt bedre muligheder.

Det her er bare det grundlæggende. Alle detaljerne finder du i vores separate artikel om Konstant indsats-strategien. Du er velkommen til at klikke på linket og gå i dybden med strategien, men vi anbefaler, at du læser det grundlæggende om de øvrige strategier først, så du har det fulde overblik, inden du kaster dig over detaljerne. Der kommer også links til separate artikler om de øvrige strategier.

Basisviden om roulettestrategien Konstant forhold

Strategien om konstant forhold ligner på mange områder den førnævnte strategi om konstant indsats, men i stedet for at placere spil for et konstant beløb, svarer størrelsen af din indsats nu til en vis procentdel af det beløb, du har foran dig på bordet.

EKSEMPEL

Vi tager et eksempel. Du har 1.000 kr. og vil spille for 10 % på en specifik farve i hver spillerunde. I første runde satser du 100 kr. (10 % af 1.000 kr.) og vinder. Du har nu 1.100 kr., så i næste runde satser du 110 kr. (10 % af 1.100 kr.). Du fortsætter på samme måde, indtil du enten har vundet et tilfredsstillende beløb, har tabt alle dine penge eller ikke gider mere.

Som tidligere nævnt ligner strategien i høj grad strategien om konstant indsats, men den har alligevel et ekstra element. Hvis du rammer en vinderstime, stiger din indsats nemlig, så du får nemmere ved at vinde en stor gevinst. Og hvis der sker der modsatte, og du taber flere gange i træk, reduceres din indsats, så du ikke taber dine penge så hurtigt. Den selvregulerende mekanisme gør efter vores mening strategien om konstant forhold en anelse mere interessant end strategien om konstant indsats.

Du kan læse mere om strategien om konstant forhold, inklusive et antal simulationer af, hvordan den klarer sig ude i virkeligheden, i vores separate artikel om strategien om konstant forhold.

Basisviden om roulettestrategien All-in

Som du nok allerede har gættet, handler denne strategi om at gå all-in. Det er en strategi med en ekstrem høj varians, hvilket betyder, at der er en overordentlig stor risiko for, at du taber alle dine penge i løbet af en enkelt runde. På trods af det har strategien den højeste forventede værdi af alle artiklens strategier og måske endda den højeste roulettebaserede tilbagebetaling, du nogensinde kommer i nærheden af, uanset hvor mange penge du har at spille for.

Hvordan fungerer strategien så? Kort sagt satser du alle dine penge i en enkelt runde – mindst én gang, men også gerne flere, hvis du går efter den helt store gevinst. Dine specifikke spil afhænger af, hvor mange penge du har med dig til bordet, og hvor mange penge du håber at tage med dig derfra. Her er et par eksempler:

  1. Hvis du har 1.000 kr. og går efter at vinde minimum 10.000 kr., skal du placere dine 1.000 kr. på en række (3 tal). Hvis du vinder, har du 12.000 kr., og så har du allerede nået dit mål.
  2. Hvis du har 1.000 kr. og går efter at vinde minimum 30.000 kr., skal du placere dine 1.000 kr. på et enkelt tal straight up. Hvis du vinder, har du 36.000 kr. og altså mere end det, du kom efter.
  3. Hvis du har 1.000 kr. og går efter at vinde minimum 100.000 kr., kan du ikke nøjes med et enkelt spil. I stedet lægger du ud med samme spil som i eksempel nr. 2 og placerer derefter dine vundne 36.000 kr. på en kolonne eller et dusin. Hvis du vinder begge spil, ender du ud med 108.000 kr. og en berusende lykkefølelse.

Strategien har imidlertid endnu en ulempe ud over den ekstremt høje varians. Den giver dig praktisk taget ingen spilletid. Du er med altovervejende sandsynlighed færdig efter bare et enkelt spin eller et par stykker, hvis du er heldig (og du går efter en velvoksen gevinst), og strategien kan derfor ikke anbefales til spillere, der går efter at få så meget underholdning ud af deres penge som muligt.

Som med de øvrige strategier har vi også en separat artikel om All-in-strategien, hvor du finder alle de nødvendige statistiske detaljer til at kunne forstå den til bunds.

Basisviden om roulettestrategien Omvendt Martingale

Den Omvendte Martingale-strategi er særdeles interessant af adskillige årsager. Den giver dig en fair chance for at vinde stort, mens du har rigelig tid til at nyde spillet, og den er relativ nem at forudsige. Strategien er et godt udgangspunkt for de fleste, fordi den tilbyder en fin balance mellem en fornuftig forventet værdi, chancen for at vinde mange penge, stor spænding og rigelig spilletid.

Måske har du allerede hørt om den særdeles velkendte Martingale-strategi, der går ud på at placere et beløb på et spil med lige chance og så fordoble din indsats, hver gang du taber. Det fungerer ikke i praksis. Du kan læse mere om Martingale-strategien i vores artikel om roulettens fidusstrategier, hvor du også kan se simulationer, der illustrerer, hvorfor den ikke virker.

I bund og grund handler Martingale-strategien om at forøge din indsats, hver gang du taber. I den Omvendte Martingale-strategi er det direkte modsat. Her forøger du din indsats, hver gang du VINDER. På den måde kan du forvandle en tilfældig stime af heldige udfald til en enorm gevinst.

Eksemplet her viser, hvordan strategien fungerer. Du går ind på et casino med 1.000 kr. på lommen og begynder at spille for 10 kr. på et tal ved roulettebordet.

  1. Hvis du taber, spiller du for 10 kr. igen.
  2. Hvis du vinder, tager du din gevinst (360 kr.) og placerer alle 360 kr. på et nyt tilfældigt tal.
  3. Hvis du også vinder det, har du pludselig 12.960 kr. og kan enten gå hjem eller begynde forfra med et spil på 10 kr., så du kan vinde igen. Hvis du taber, går du tilbage til trin ét og placerer et nyt spil på 10 kr.

Hvis du følger planen, er der i sidste ende kun to mulige udfald:

  • Du taber alle dine 1.000 kr. og må gå hjem med tomme lommer.
  • Du vinder to spil i træk og putter dine 12.960 kr. i lommen. Herefter kan du vælge, om du vil beholde den resterende del af dine oprindelige 1.000 kr. eller "spille den igennem" i håbet om at vinde 12.960 kr. en gang til.

Resultatet af strategien vil variere enormt, alt efter hvor stor en procentdel af din startkapital du vælger at satse på dit første spil, og hvor stort et beløb du går efter at vinde. Vi går endnu mere i dybden i vores separate artikel om den Omvendte Martingale-strategi. Læs den, og find ud af, hvorfor den Omvendte Martingale-strategi efter vores mening er den bedste måde at spille roulette på.

Basisviden om roulettestrategien Progressiv indsats

Roulettestrategien om progressiv indsats er stærkt inspireret af den ovenfor nævnte omvendte Martingale-strategi. Selvom den omvendte Martingale-strategi matematisk set er helt i top, er de fleste utilbøjelige til at bruge den, fordi de ikke bryder sig om at placere hele gevinsten fra en netop overstået runde på ét enkelt spil, og det er her strategien om progressiv indsats kommer ind i billedet.

Strategien om progressiv indsats baserer sig også på at forøge indsatsen efter en gevinst, men ikke helt lige så meget. I stedet for at satse hele din gevinst på én gang, skal du nemlig kun satse en del af din gevinst fra sidste runde.

Vi tager et eksempel som illustration. Du lægger ud med 1.000 kr. og begynder at placere corner-spil for 20 kr. ad gangen. Hver gang du vinder, satser du 2/3 af gevinsten i den næste runde. I praksis kunne din strategi se således ud:

  1. 1. Du placerer 20 kr. på et corner. Du har 4/37 chance for at vinde 180 kr. (inklusive din indsats).
  2. 2. Hvis du vinder, spiller du et nyt corner for 120 kr. (2/3 of 180 kr.) med chance for at vinde 1.080 kr.
  3. 3. Hvis du vinder igen, spiller du et corner mere for 720 kr. (2/3 of 1.080 kr.) med chance for at vinde 6.480 kr. Efterfølgende fortsætter du på samme måde, indtil du enten taber eller har vundet et beløb, du er tilfreds med at tage med dig hjem.
  4. 4. Hvis du taber, vender du tilbage til din oprindelige indsats på 20 kr. og fortsætter derfra.

Ovenstående er for øvrigt ikke et tilfældigt eksempel. Det er en af de mest interessante muligheder ud af de 27 forskellige kombinationer af spiltyper, indsatsstørrelser og brøkdele (2/3 i eksemplet her), som vi testede i vores simulationer. Læs mere om dem i vores separate artikel om strategien om progressiv indsats.

Der er en række særdeles vigtige forskelle mellem strategien om progressiv indsats og den Omvendte Martingale-strategi. I sidstnævnte er der kun to mulige udfald: Enten når du dit mål (eller mere), eller også taber du alle dine penge. Når du spiller med progressiv indsats, kan resultaterne være noget mere varierede. Du kan tabe en del af dine penge eller ende ud med et lille overskud. Du kan også vinde stort, hvis du vælger en god kombination af faktorer, som beskrevet ovenfor.

De fleste har desuden tendens til at vælge spiltyper med lavere varians, når de anvender strategien, og det betyder, at de får mulighed for placere flere spil med høj indsats, hvilket alt andet lige giver en større underholdningsværdi.

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at læse vores uddybning af strategien om progressiv indsats.

Mere om vores strategier

Som lovet har vi samlet linkene til de separate artikler om alle fem strategier:

Artiklerne indeholder detaljerede forklaringer af de respektive strategier samt simulationer og beregninger af, hvordan de klarer sig i praksis. Hvis du vil vide alt om vores strategier, kan vi kun anbefale, at du læser artiklerne bag linkene ovenfor.

Konklusion og anbefalinger

Som tidligere nævnt er der ikke nogen strategi, der passer til alle. Alle har deres egne mål og ønsker til roulettespillet, og den enkelte spiller er derfor selv nødt til at veje fordele og ulemper op i de respektive strategier. Hvis du vil kende de forskellige strategier til bunds, kommer du ikke udenom at læse de individuelle artikler, men vi giver dig lige en opsummering og et par anbefalinger, hvis du ikke går så højt op i detaljerne.

Her er vores konklusioner:

  • Strategien om konstant indsats kan bruges i alle situationer og er både særdeles fleksibel og nem at gå til. Den giver dig imidlertid ikke de store gevinster. Hvis du vil have en større sandsynlighed for at vinde mange penge, følger der en større risiko for at gå fallit med i købet.
  • Strategien om konstant forhold er en anelse mere balanceret takket være den selvregulerende mekanisme, der justerer din indsats, men den er sværere at bruge i praksis, fordi du skal regne dig frem til størrelsen på din indsats inden hver spillerunde. Når du har gjort det et par gange, kommer det imidlertid helt af sig selv.
  • All-in-strategien har potentiale til at sikre dig den helt store gevinst, men den er også ekstremt risikabel og har en enorm varians. Ovenikøbet er den praktisk taget bygget til kun at give dig et enkelt eller to spins, så der er heller ikke meget spilletid at komme efter.
  • Den Omvendte Martingale er efter vores mening den bedste strategi. Den giver en forudsigelig mængde spilletid med en fair chance for en stor gevinst, og den forventede værdi er fornuftig. Den kan imidlertid ikke anvendes overalt, fordi din grundindsats skal være ret lille (medmindre du har et overordentligt stort budget), og det kan være et problem pga. mange især landbaserede casinoers minimumgrænse for indsatser.
  • Strategien om progressiv indsats er også et godt valg, fordi den giver dig en god chance for en stor gevinst, uden at du behøver at satse hele din gevinst fra den forrige runde i ét hug. Det kræver dog, at du vælger de rigtige parametre, så du er nødt til at læse hele artiklen om strategien, hvis du vil vide, hvad du laver.

Uanset hvilken strategi du vælger, skal du altid have i baghovedet, at roulette er et spil med negativ forventet værdi for spillerne. Du kommer altså altid til at tabe penge i det lange løb. Vores strategier kan på ingen måde udøve mirakler og fjerne husets fordel, men de kan minimere dens effekt på din pengepung.

Hvis du overvejer at prøve en af strategierne af i praksis, kan vi kun anbefale, at du læser den relevante dybdegående artikel, inden du kaster dig ud i det, så du har helt styr på detaljerne. Ellers er der vist kun tilbage at ønske dig held og lykke ved bordene!

Del artiklen
flash-message-news
Nyheder fra Casino Guru – Følg dagens nyheder fra spilleindustrien
Følg os på sociale medier – daglige indlæg, bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om nye bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere