Video poker-strategi

Video poker er et de mest populære spil på både online casinoer og de klassiske casinoer ude i "virkeligheden". Kort fortalt er video poker en kombination af heldspil som spillemaskiner og vidensspil som Texas Hold'em Poker.

Som de fleste pokerspillere ved, spiller held en fremtrædende rolle på den korte bane, mens viden afgør resultatet på den lange bane.

Hvordan kan du så forbedre dine chancer for at vinde i video poker?

Balancen mellem held og viden i video poker er hårfin. Når du er komplet nybegynder inden for video poker (eller har fået for mange drinks) og ikke kan kende forskel på en royal flush og et par gin og tonics, så har du selvfølgelig ikke den største chance for at ramme de helt store gevinster.

Eksempel 1: Går du efter royal flush, eller holder du de to esser?

Video poker handler om vanskelige beslutninger, så vi tager udgangspunkt i et eksempel. Når du først kender strategien, er beslutningerne ikke længere svære, fordi du kender den matematik, de bygger på.

4 Cards to Royal Flush

En vanskelig situation i video poker

Medmindre du holder de kort, der giver dig den højeste teoretiske værdi, kommer du aldrig til at nærme dig den teoretiske tilbagebetalingsprocent i det video poker-spil, du er i gang med. I det aktuelle eksempel sidder vi med et par, der kan blive til tre ens eller endda fire ens, når vi trækker kort. Men vi har også et royal flush-træk (og et almindeligt flush-træk). Ud fra sandsynligheden og gevinsten for de forskellige mulige hænder kan vi beregne den forventede værdi af hver enkelt hånd. Video poker-strategi baserer sig på den forventede værdi.

Hvordan kan vi beregne den forventede værdi?

Det er faktisk temmelig kompliceret, og der er ikke ret mange video poker-spillere, der er i stand til at beregne den forventede værdi alene ud fra de kort, video poker-maskinen deler ud. Det letteste er at lade en computer stå for alle kalkulationer og beregninger og så efterfølgende opstille et regelsæt, der kan hjælpe os med at evaluere de respektive video poker-hænder, ud fra resultaterne.

Lad os se, hvordan computeren beregner den forventede værdi for vores to mest åbenlyse valg fra ovenstående eksempel:

  1. Hold de to esser
  2. Hold royal flush-trækket

Vi beregner den forventede værdi ud fra sandsynligheden for at trække en gevinstgivende hånd, og hvor stor en gevinst den giver.

Spring over de næste to afsnit, hvis du ikke går op i matematik.

Hvis vi holder de to esser, kan vi bytte os til 16.215 forskellige kortkombinationer, når vi tager alle muligheder i betragtning. Alle kombinationerne giver gevinst, fordi vi allerede sidder med et par esser. Der er 11.559 måder at ende ud med ét par, 2.592 måder at ramme to par, 1.854 måder af få tre ens, 165 kombinationer, der giver fuldt hus, og 45 forskellige slags fire ens.

Hvis vi holder royal flush-trækket er der til gengæld kun 47 mulige resultater. 27 gange rammer vi ingenting. 8 gange rammer vi et par knægte eller bedre, 3 gange en straight, 8 gange en flush, og én gang får vi vores royal flush.

Når vi tager sandsynligheden for at trække en royal flush (1 ud af 47) og ganger med gevinsten for en royal flush, får vi en forventet delværdi for vores hånd på 85,11. Derefter beregner vi den forventede værdi for alle de øvrige gevinstgivende kombinationer, vi kan trække – et par i knægte eller bedre, straight og flush – og lægger alle delværdierne sammen. Det giver en samlet forventet værdi på 92,34 for vores hånd, hvis vi holder royal flush-trækket. Når vi laver den samme udregning for at holde de to esser, får vi en forventet værdi på 7,68. Det vil altså være en gigantisk fejl at holde parret.

Selvom der kun er én sølle måde at trække en royal flush på i eksemplet, sørger den enorme potentielle gevinst for, at det er værd at gå efter.

Royal Flush

Royal flush – hånden alle video poker-spillere drømmer om at se

Fastlæggelse af video poker-strategi

Den grundlæggende video poker-strategi hjælper os med at træffe de korrekte beslutninger i de forskellige vanskelige situationer, der kan opstå i video poker. Når computeren har klaret matematikken, kan vi udarbejde en prioriteret liste over, hvilke kort vi bør holde, baseret på de forventede værdier af forskellige holdte kombinationer og sandsynligheden for forskellige resultater og gevinster.

Eksempel 2: Går du efter en straight, eller holder du det lille par?

Vi illustrerer mekanikken bag video poker-strategien med endnu et eksempel.

Tricky Situation in Video Poker

En anden vanskelig situation i video poker

Her har vi en anden vanskelig situation i video poker. Der er to åbenlyse spil:

  1. Vi kan enten holde par fem og håbe på tre ens, fire ens eller fuldt hus,
  2. eller vi kan holde det åbne straight-træk og håbe på en straight.

Beregner vi den forventede værdi for begge muligheder, får vi 4,118, hvis vi holder femmerne, og 3,404, hvis vi går efter en straight.

Vi kan altså konstatere, at et lille par har en større forventet værdi end et åbent straight-træk, når vi spiller Jacks or Better-video poker med fuld udbetalingstabel. Det er selvfølgelig på ingen måde ensbetydende med, at det samme gør sig gældende, når vi spiller andre video poker-spil eller med andre udbetalingstabeller. Det afhænger helt og aldeles af forskellene mellem spillene. Hvis udbetalingstabel og spilregler kun er en lille smule anderledes, bør den grundlæggende video poker-strategi kunne anvendes uden den helt store tilpasning. Hvis der er større forskelle i udbetalingstabel og spilregler (f.eks. i spil med jokere), kan den optimale strategi være en helt anden.

Som du sikkert allerede har bemærket, handler denne artikel specifikt om spillet Jacks or Better. Hvis du vil se, hvordan du spiller andre video poker-spil optimalt, kan vi anbefale artiklen Video poker-spil, der bl.a. indeholder strategier for en hel del andre spil.

Jacks or Better Paytable

Udbetalingstabel for Jacks or Better-video poker

Grundlæggende vs. optimal strategi

Som udgangspunkt findes der to forskellige typer video poker-strategi. Den grundlæggende video poker-strategi grupperer kombinationer med ensartede forventede værdier. Den grundlæggende strategi er derfor både overskuelig og let at lære. Den forventede værdi, du kan opnå med den grundlæggende strategi, ligger ikke ret langt under den maksimale forventede værdi, du kun kan opnå med den optimale strategi.

I et spil Jacks or Better med fuld udbetaling, der spilles med hhv. den grundlæggende strategi og den optimale strategi, ligger forskellen i teoretisk tilbagebetaling på 0,08 %. Forskellen er et udslag af de småfejl, spillerne begår pga. forenklingen.

Strategidiagram for Jacks or Better-video poker med fuld udbetaling

Nedenfor finder du et diagram, der kan hjælpe dig med at træffe korrekte beslutninger i Jacks or Better. De mest værdifulde hænder står øverst, og så falder værdien ellers nedefter. Hvis du finder den mest værdifulde kombination af dem, du har mulighed for at holde, kan du være sikker på, at du træffer den korrekte beslutning.

Hvis vi f.eks. finder kortene fra vores tidligere eksempel, kan vi se, at et lavt par er rangeret højere (og derfor har højere forventet værdi) end et åbent straight-træk.


Faldgruberne i video poker-strategi

Som du kan se, er video poker er et ret komplekst spil, og du kan reducere dine vinderchancer markant, især på den lange bane, hvis du ikke bruger den rigtige strategi.

Selvom visse Jacks or Better-spil angiver en tilbagebetaling så høj som 99,54 %, har du ingen chance for at komme i nærheden af den, medmindre du spiller efter den perfekte strategi (uden at begå fejl). Hvor meget lavere, din teoretiske tilbagebetalingsprocent kommer til at ligge, afhænger af, hvor mange fejl du begår, og hvor mange hænder du spiller. Du skal derfor gøre dig klart, hvad du vil.

Vil du have indflydelse på spillets resultat? Det indebærer en risiko for at træffe dårlige beslutninger, så du mister værdi.

Eller vil du bare have det sjovt og sætte lid til dit held, når du spiller på casino? I så fald vil du nok være bedre tjent med spillemaskiner, hvor du hverken har brug for viden eller kan begå fejl. Hvis en spillemaskine har en teoretisk tilbagebetaling på 95 %, er det det, du får, uanset hvor hårdt du trykker på knappen.

Video Poker vs Slot Machines

Video poker er det bedste valg for nogle spillere, mens andre vil få mere ud af at spille på spillemaskiner.
Del artiklen
flash-message-news
Nyheder fra Casino Guru – Følg dagens nyheder fra spilleindustrien
Følg os på sociale medier – daglige indlæg, bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om nye bonusser uden indbetaling, nye spillemaskiner og meget mere